Rockergruppe er tilbage: - Borgerne skal ikke nødvendigvis føle sig utrygge

Rockergruppen Gremium er tilbage i klubhuset i Lårup. Ifølge politiet er det ikke ensbetydende med, at borgerne skal føle sig utrygge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rockergrupperingen Gremium er tilbage i Lårup.

I november sidste år fik rockerne forbud mod at opholde sig i klubhuset, men nu er de altså tilbage.

Men politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, opfordrer borgere i området til at fortsætte med deres hverdag, som de plejer.

quote Jeg vil gerne appellere til borgerne om, at de så fortsætter med deres almindelige virke

Kim Kliver, politiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Det er vigtigt at sige, at det, at der er nogle i klubhuset, ikke nødvendigvis skal føre til, at borgere skal føle sig utrygge, siger Kim Kliver.

- Jeg forstår, at man er opmærksomme på dem, og man mener, det er en politiopgave, som vi nok skal løfte. Men jeg vil gerne appellere til borgerne om, at de så fortsætter med deres almindelige virke, og hvis de ser mistænkelige ting, at de fortæller politiet om det og lader politiet håndtere den del.

Flere skudepisoder

I 2017 var der flere tilfælde af skyderier ved klubhuset i Lårup. Seneste episode var i oktober måned, hvor der blev affyret flere skud mod klubhuset, mens der sad personer derinde. 

Gremium fest
Læs også
Politiet bekræfter: Rockergruppe er flyttet ind i klubhus igen
Gremium fest
Læs også
Politiet bekræfter: Rockergruppe er flyttet ind i klubhus igen

En anden skudepisode ved klubhuset var i juni måned, hvor en person blev ramt. Men trods flere episoder med skyderi, vurderer Kim Kliver, at borgerne skal forholde sig i ro, selv om der igen er aktivitet på adressen.

Hvad gør I for, at det ikke ender ud i skudepisoder?

- Det gør vi både på den synlige og mindre synlige måde. Den synlige måde er, at vi ofte er tilstede deroppe – både når det er mørkt og hen over natten. Men samtidig lægger vi også et efterforskningsmæssigt tryk på bandegrupperinger og de eventuelle kriminelle aktiviteter, der udspiller sig fra miljøerne, siger Kim Kliver.  

- Det er vigtigt at sige, at politiet påtager sig den opgave med hele tiden at puste rockergrupperinger i nakken. Det er en politiopgave, og den skal vi nok løfte. Og så vil jeg foreslå borgerne at fortsætte det gode samarbejde med os og bruge energien på deres øvrige interesser, siger Kim Kliver.


Nyhedsoverblik