Det vi har sammen

Rockerfest i Lårup forløb stille og roligt

00:36

Politiet var talstærkt tilstede ved rockerfesten i Lårup.

Politiet var talstærkt tilstede ved rockerfesten i Lårup. Foto: René Lind - Lind Foto

Politiet var talstærkt tilstede ved rockerfesten i Lårup. Foto: René Lind - Lind Foto

1 af 3

Der opstod ikke nogen problemer under lørdagens rockerfest i Lårup, lyder det fra politiet.

Beboerne i den lille by Lårup tæt ved Stenlille havde lidt uro i maven i går, fordi rockergruppen Gremium MC havde annonceret, at de holdt fest lørdag.

Af samme årsag var politiet talstærkt til stede for at sikre, at alt gik roligt for sig. De havde blandt andet stillet et telt op, så de kunne visitere festens deltagere i ly for regnen. 

Politiet havde travlt med at visitere gæster til Gremiums fest. Foto: René Lind - Lind Foto

Alt forløb dog roligt til festen. Foto: René Lind - Lind Foto

Og politiets tilstedeværelse ser ud til at have virket. I hvert fald forløb alt stille og roligt, fortæller politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi traf omkring 60 mennesker deroppe, og vi var ikke nødt til at sende nogen hjem, siger han til TV ØST.

I slutningen af juni blev der skudt mod Gremiums klubhus i byen, hvor en mand blev såret. Det har skabt utryghed i byen, hvor naboerne også fortæller, at der bliver kørt rigtig stærkt på vejene. 

Sådan her ser rockernes klubhus ud. Det ligger midt i Lårup, som kun har 30 huse i alt. Foto: Katja Kafling - TV ØST

Læs også Rockerfest i aften: Naboer i Lårup er nervøse

Læs også Skyderi ved Stenlille: Skudt mand er uden for livsfare

Tip os Har du et godt tip?