Rockere skal forlade Idestrup-ejendom: - Jeg er simpelthen så lykkelig

Lejekontrakten for et formodet Satudarah-klubhus i Idestrup er blevet ophævet. En beslutning, der begejstrer talsmand i byen, Jacob Pfeffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en glad Jacob Pfeffer, der onsdag kunne modtage beskeden om, at en nedlagt trælast i Idestrup ved Nykøbing Falster fremover ikke kommer til at huse rockergrupperingen Satudarah.

Udlejeren J. Jensen har nemlig valgt at ophæve lejekontrakten med bygningens lejer.

quote Jeg har svært ved at finde ud af at stå på benene. Man tør næsten ikke tro på, at det er rigtigt. Det gør jeg, men der er en masse følelser. Det er mange måneders arbejde, der ligesom kulminerer i dag.

Jacob Pfeffer, talsmand for borgerne i Idestrup

- Jeg er simpelthen så lykkelig, som jeg kan være. Det er meget følelsesbetonet, det er meget stort. Jeg er så glad på Idestrups vegne, som jeg overhovedet kan være, siger talsmand for foreningerne i Idestrup, Jacob Pfeffer og forsætter:

- Det har været en lang og hård proces men J. Jensen har åbenbart fået løst deres problematik, og det er jeg simpelthen så super glad for, understreger talsmanden.

Borgere har kæmpet mod indflytningen i flere måneder

Guldborgsund Mommune og byens borgere har siden oktober kæmpet for at forhindre rockergruppen Satudarah i at flytte ind.

Men allerede i december kørte der ifølge TV ØSTs oplysninger en flyttebil med grupperingens ting fra deres lukkede klubhus i Maribo og til den nedlagte trælast i Idestrup.

- Lejemålet er bragt til ophør

Udlejeren J. Jensen, der er Danmarks førende nedrivningsfirma, blev mødt af massiv kritik, fordi de ikke stoppede lejemålet til den mand, som politi og kommune mente blev brugt som stråmand for Satudarah.

Men onsdag kunne bestyrelsesformand for firmaet Peter Schäfer til TV ØST bekræfte, at lejekontrakten var ophævet.

Jacob Pfeffer
Læs også
Naboer til nedlagt trælast i Idestrup: - Vi frygter, Danmarks største rockerborg er på vej
Jacob Pfeffer
Læs også
Naboer til nedlagt trælast i Idestrup: - Vi frygter, Danmarks største rockerborg er på vej

- Vi har i dag ophævet lejemålet, så vi forventer, lejemålet bliver bragt til ophør meget hurtigt. Vi forventer, at vores lejer fraflytter ejendommen indenfor en meget kort og overskuelig periode, siger Peter Schäfer til TV ØST

Talsmand: Vil få positiv effekt på byen

En beslutning, som Jacob Pfeffer, talsmand i Idestrup, nærmest ikke turde tro på.

- Jeg har svært ved at finde ud af at stå på benene. Man tør næsten ikke tro på, at det er rigtigt. Det gør jeg, men der er en masse følelser. Det er mange måneders arbejde, der ligesom kulminerer i dag. Det er personligt en ret voldsom ting at opleve, og jeg er simpelthen så glad på idestrups indbyggeres vegne, fortæller han.

Han mener også, at beslutningen vil få en konkret positiv effekt i byen.

- Helt konkret, så betyder det, at man får genskabt den tryghed, der altid har været derude. Og fremtiden for den lokale skole ser langt lysere ud nu, end den gjorde, hvis der lå en rockerborg på 1400 kvadratmeter i byen, mener Jacob Pfeffer.

Bestyrelsesformand for J. Jensen, Peter Schäfer, fortæller TV ØST, at de ophæver kontrakten med lejeren fordi: "Der er noget, der ikke har været, som det skulle efter lejekontrakten".

Han har ikke yderligere kommentarer til baggrunden.

Idestrup
Læs også
Satudarah-rockere smides ud af bygning i Idestrup
Idestrup
Læs også
Satudarah-rockere smides ud af bygning i Idestrup

Nyhedsoverblik