To rockere anholdt efter stor politiaktion

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi slog mandag til mod flere adresser i politikredsen. To blev anholdt og flere våben beslaglagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To personer med rocker-relationer blev mandag anholdt, efter en stor politiaktion udført af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to personer er tilknyttet henholdsvis Bandidos og Satudarah, og politiet beslaglagde også flere våben under aktionen.

- Det er et udtryk for stor afstumpethed, at folk i rockemiljøet til stadighed føler sig nødsaget til at omgive sig med våben, hvilket helt naturligt skaber utryghed i befolkningen – ikke mindst set i lyset af de seneste måneders konflikt med skyderier i blandt andet Næstved. Vi er derfor meget tilfredse med at få våbnene ud af rockernes hænder, siger politiinspektør Kim Kliver.

Rockerkonflikt i Næstved

Politiet slog til mod flere adresser i politikredsen.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere i dag ved Retten i Næstved og i Nykøbing Falster.

Aktionen kommer, efter der har været en del rockeruroligheder i Næstved især. Gennem sensommeren og efteråret har der flere gange været skyderier i byen, som politiet tilskriver en konflikt om narkomarkedet mellem netop Satudarah og Bandidos.


Nyhedsoverblik