Det vi har sammen

Risikerer ti års fængsel for salg af cannabis til syge

Foto: TV ØST

Claus 'Moffe' Nielsen har erkendt sig skyldig i sigtelsen. Han risikerer en dom på ti års fængsel efter at have solgt cannabisolie til syge danskere.

Claus  Nielsen, kaldet 'Moffe', og hans kone blev tirsdag sigtet for at have solgt og fremstillet cannabisolie og kakaobønner i Retten i Holbæk. Parret risikerer nu op til ti års fængsel.

Det skriver BT.

Claus  Nielsen trådte selv i foråret frem i offentligheden, hvor han fortalte om sit arbejde med at levere medicinsk bearbejdet canabis til kronisk syge, eksempelvis folk med gigt, sclerose og kræft. 

Ifølge parrets forsvarsadvokat Erbil Kaya, så erkender Claus Nielsen sig skyldig, mens hans kone nægter sig skyldig. Det er endnu uvist, hvor stor mængden af cannabisolie, der er tale om.

- Han er erkendt skyldig i selve sigtelsen, men der er ikke formuleret et kvantum, og det har stor betydning for, hvilken straf, man får, siger Erbil Kaya.

Claus Nielsen har tidligere forklaret, at han ikke har solgt cannabis med den intention at tjene penge på det, men har et ønske om, at cannabis skal legaliseres. Derfor har han solgt medicinsk cannabis til syge danskere.

Ifølge Claus Nielsen burde cannabis være lovligt at bruge til medicinske formål. 

Yderligere tre personer har været anholdt i sagen, men er blevet løsladt før grundlovsforhøret, oplyser midt og Vestsjællands Politi. De tre er fortsat sigtet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App