Ringsteds borgmester om reddet vagtapotek: Det er rigtig godt for borgerne

Vagtapoteket i Ringsted stod til at få frataget sin vagtordning. Men nu har Lægemiddelstyrelsen reddet apoteket til stor glæde for borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- I dag er jeg lige så glad, som jeg sidste gang var ked af det.

Sådan lyder det fra Ringsted Kommunes borgmester, Henrik Hvidesten. For vagtapoteket er blevet reddet. 

Lægemiddelstyrelsen havde ellers planer om at fratage apoteket sin vagtordning – til stor frustration for både apoteker, borgere og borgmester.

- Det er rigtig godt for de mange borgere i Ringsted Kommune. Så jeg synes, det er den helt rigtige beslutning, siger Henrik Hvidesten.

For lang afstand til andet apotek

1. juni valgte Region Sjælland at anbefale en lukning af tjenesten i Ringsted. Det skulle Lægemiddelstyrelsen derefter tage stilling til, men de har altså ikke valgt at følge regionens anbefaling.

- De har kigget på afstanden til det nærmeste andet vagtapotek, hvor de så konkluderede, at afstanden var for lang, siger Henrik Hvidesten.

- Og det var jo også det, jeg sagde i første omgang. Det er simpelthen for langt. Og særligt for en så stor kommune som Ringsted, der kan de ikke tillade sig at sende så mange mennesker langt væk for at kunne hente medicin.

Hvilke konsekvenser valget har for en anden kommune, ved Henrik Hvidesten ikke.

Ringsted apotek
Læs også
Vagtapotek reddet: - Vi vandt i dommerens overtid
Ringsted apotek
Læs også
Vagtapotek reddet: - Vi vandt i dommerens overtid

Nyhedsoverblik