Revisionsvirksomhed overtager Fantasy World-grunden

Revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC skal flytte ind i nye lokaler på den grund nær Ringsted, som husede eventyrlandet, Fantasy World

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den gamle Fantasy World-grund i Benløse ved Ringsted skal snart ikke stå tom længere.

Revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden PwC flytter ind i nye lokaler på grunden i begyndelsen af 2019. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Vil rykke medarbejdere til Ringsted

Grunden er centralt beliggende ved motorvejen, og PwC vil her samle sine partnere og medarbejdere fra kontorer i Holbæk, Næstved og Slagelse. I den nye bygning bliver der plads til cirka 100 ansatte. 

nisse_salg_fb.jpg
Læs også
Fantasy Worlds grund ved Ringsted er solgt
nisse_salg_fb.jpg
Læs også
Fantasy Worlds grund ved Ringsted er solgt

- Med en større og samlet enhed vil vi i endnu højere grad kunne skabe et attraktivt miljø i forhold til kompetenceudvikling og tiltrækning af talenter og dermed sikre et højt fagligt niveau over for vores kunder. Vi ser helt klart dette som et tiltag, der er med til at sikre, at vores kunder også i fremtiden kan få adgang til den bedste rådgivning, fortæller Brian Petersen, partner i PwC.

Det er baggrunden for, at PwC samler sine kompetencer og uden at gå på kompromis med den lokale tilstedeværelse.

- PwC vil fortsat have en lokal forankring i Næstved, Holbæk og Slagelse, og vores kunder får også i fremtiden mulighed for at møde os i de respektive byer. Samtidig etablerer vi byfokusgrupper, der bidrager til den lokale forankring, som fortsat er meget vigtig for PwC, fortæller Brian Petersen.


Nyhedsoverblik