Retten har talt: Familierne til dømte drenge på Motalavej skal smides ud

02:19

Boligretten gav i dag BoligKorsør medhold i, at to familier på Motalavej skal flytte, efter at deres sønner er blevet dømt for blandt andet overfald.

Boligretten har besluttet at begge familier til to unge mænd, der er dømt for vold, skal smides ud af deres lejemål på Motalavej. Arkivfoto. Foto: TV ØST

1 af 2

Hele familien til den 17-årige dreng, der er dømt for vold, skal flytte fra deres lejlighed på Motalavej. Det har Boligretten afgjort.

Det får store konsekvenser for en hel familie på Motalavej i Korsør, at familiens 17-årige søn tilbage i marts 2017 overfaldt og røvede en 65-årig foran Lidl i Korsør.

Familien skal nemlig straks fraflytte deres bolig i kvarteret. Det afgjorde Boligretten i Næstved mandag.

Familien til en anden dømt ung mand på nu 18 år skal også fraflytte kvarteret. De har dog frist frem til den 31. juli med at flytte ud.

Skal flytte straks

Den 17-årige rammes hårdest, da han har modtaget den hårdeste dom i sagen, der handler om vold. Dommen lød på tre måneders ubetinget fængsel og ni måneders betinget fængsel. 

Læs også Familier på Motalavej fik ophævet deres lejemål: Nu gør de indsigelser i sagen

BoligKorsør valgte efterfølgende at gøre brug af muligheden, at hvis en person er dømt for grov kriminalitet i nærområdet, kan hele familien blive smidt ud af lejemålet.

BoligKorsør opsagde den 27. juni 2017 de familiens lejemål og gav dem en frist på fem dage til at forlade lejlighederne. Men det gjorde familierne ikke. De gjorde i stedet indsigelser, og derfor endte sagen i Boligretten. 

Boligselskab: Det handler om at beskytte 7.000 borgere

BoligKorsør har indledt sagen mod de to familier på baggrund af en voldssag i området. Formanden for boligselskabet, Ebbe Jens Ahlgren, siger til TV ØST, at det handler om at forsvare de 7.000 borgere i området.

- Det er et stærkt signal til alle i området om, at vi ikke vil være med til den slags forbrydelser. Vi vil ikke have vold i vores område. Der bor 7.000 mennesker, der har krav på sikkerhed, siger han.

Læs også Dømte lejere skal lettere kunne smides ud: - Det handler kun om tryghed

Den ene familie har boet i området i mere end 20 år, og sagen ærgrer Ebbe Jens Ahlgren. Han fastslår dog, at de er nødt til at have en skrap linje i sagen.

- Vi er meget tilfredse med, at Boligretten er enige med os i, at den her slags sager ikke er acceptable. Vi vil ikke acceptere vold og anden alvorlig kriminalitet i vores område, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App