Retsdage bliver halveret i Kundby-sagen

Antallet af retsdage går fra 15 til syv i Kundby-sagen. Den 19. april begynder bevisførelserne og afhøringerne i Retten i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først var der 15, nu er der kun syv. 

Antallet af retsdage er skåret væsentligt ned i Kundby-sagen. 

Den nu 16-årige pige fra Kundby er tiltalt for at gøre forberedelser til bombefremstilling og for at planlægge prøvesprængninger.

Anklagemyndigheden mener, at pigen forberedte bombeanslag mod to skoler - den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle, hvor pigen i en periode selv gik i skole. 

Sydskolen
Læs også
Det er Kundbypigen tiltalt for: Læs anklageskriftet her
Sydskolen
Læs også
Det er Kundbypigen tiltalt for: Læs anklageskriftet her

Først sad en mand væretægtsfængslet i sagen også, men han blev løsladt. 

Anklager i sagen, Peter Ahleson fra Midt- og Vestsjællands Politi, forklarer, at de færre retsdage giver mening, da der ikke længere er to personer sigtet, men nu kun én, der er blevet tiltalt. 

Så retsdagene i Retten i Holbæk bliver altså følgende:

Den 19., 20., 21. april er der bevisførelse og afhøring af Kundby-pigen og vidner, forklarer pigens forsvarer, Mette Grith Stage, til TV ØST.

Den 28. april eller 1. maj er der procedure og derefter er der formentlig kendelse den 5. maj. 

De har dog både den 8. og 10. maj sat af til retssagen også. 


Nyhedsoverblik