Restaurantglade sjællændere giver flere job

Danskerne er blevet gladere for at gå ud at spise. Det giver flere jobs, også på Sjælland. Foto: Restaurant Frederiksminde

Antallet af jobs i restaurant- og hotelbranchen på Sjælland er steget med seks procent siden 2008.

Danskerne tager oftere ud og spiser en god middag på restauranter landet over. Det er også tilfældet på Sjælland, og det har betydet en stigning i fuldtidsbeskæftigelsen hos hoteller og restauranter på seks procent siden 2008.

Det skriver Sjællandske.

- Danskerne går mere ud at spise, og det skaber en positiv spiral og skubber væksten i gang. Det åbner markedet og giver plads til flere aktører. Der kommer flere turister og flere overnattende gæster, og så følger beskæftigelsen hotellerne med op, siger Kirsten Munch Andersen, politisk chef i brancheorganisationen Horesta, til Sjællandske.

Ligger under landsgennemsnittet

Generelt blev der skabt 306 flere fuldtidsstillinger i Region Sjælland fra 2008 til 2015, og det kan man blandt andet mærke i Stevns. Her er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 51 procent på syv år.

Region Sjælland ligger dog et stykke under landsgennemsnittet på 16,4 procent, men Kirsten Munch Andersen ser større potentiale i regionen.

- Med mere fælles fokus kunne man løfte hele regionen og alle kommunerne. Det, der rykker noget, er at lave en turismestrategi og at prioritere erhvervet, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App