Restauranter kan blive ramt af bestikkelsesag i Region Sjælland

Forsvarer for eksdirektør i Atea taler til dommere i Glostrup. Erkender at luksus i Dubai var ren ferietur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Underholdningsbranchen og de dyreste restauranter kan blive kastet ud i en krise, hvis chefer fra it-selskabet Atea og flere offentligt ansatte dømmes i en stor sag om bestikkelse.

Forudsigelsen kommer fra en forsvarer mandag i Retten i Glostrup. Her beder advokat Kåre Pihlmann om frifindelse af sin klient, der tidligere var administrerende direktør i Atea.

Også seks andre mænd og selskabet er under anklage i sagen. Selskabet smurte på livet løs for at fastholde Region Sjælland som kunde, påstår Bagmandspolitiet.

Den tidligere direktør var blandt andet ude at spise med ansatte fra Region Sjælland på Geranium og The Paul, står der i anklageskriftet.

- Man må overveje, hvad konsekvensen mere bredt vil være, hvis man kriminaliserer dette, siger Kåre Pihlmann til domsmandsretten.

- Der venter restaurationsbranchen endog meget stramme tider. Den og underholdningsbranchen er i høj grad gearet til personer, der er udstyret med repræsentationskort, siger advokaten.

Koncert med Andrea Bocelli til 2995 kroner

På en powerpoint i retslokalet illustrerer han sin pointe ved at vise annoncer, han har fundet i dagbladet Børsen, og som er rettet mod forretningsfolk.

Dels for en fodboldkamp mellem Danmark og Irland med billetpriser på mindst 2000 kroner og dels for en koncert med Andrea Bocelli til 2995 kroner. 

atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Forstå Atea-sagen på to minutter
atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Forstå Atea-sagen på to minutter

For den tidligere direktør var det simpelthen en del af jobbet og helt sædvanligt at spise middag med kunder og disses samlevere. Det drejer sig om at opbygge relationer, mener forsvareren.

- Det er også derfor, at ægtefællerne deltager. Det er tillidsskabende. Du må godt se, hvem jeg er gift med, så meget stoler jeg på dig, siger Kåre Pihlmann.

Der blev ikke givet en uberettiget fordel til de offentligt ansatte, lyder det. Men i øvrigt er de to middage så gamle, at de er forældede og ikke kan føre til domfældelse, mener han.

Eks-direktør tiltalt for luksusrejser til Dubai

Eks-direktøren er desuden tiltalt for to luksusrejser til Dubai. Den ene havde Formel 1-løb og dyre middage på programmet. Om den erkender advokaten, at det var en ren ferietur. Den anden havde derimod et fagligt indhold, mener han.

Pihlmanns klient bør idømmes fængsel i halvandet år, har Bagmandspolitiets anklagere tidligere argumenteret for.

Senere mandag giver retten ordet til Ateas forsvarer. Gennem seks år har selskabet ifølge tiltalen bestukket ansatte i Region Sjælland.


Nyhedsoverblik