Det vi har sammen

Restaurant Babette hædret med hele to priser

Foto: TV ØST - Katja Gasiorowski

Restaurant Babette blev søndag aften hædret hele to gange af Den danske Spiseguide 2018. Både for årets souschef og årets restaurant.

Restaurant Babette blev hele to gange hædret af Den danske Spiseguide 2018. 

På Hotel Frederiksminde i Præstø blev der søndag aften afholdt en galla, hvor den danske restaurantelite mødtes - og hvor en række hæderspriser blev uddelt. 

Og det var en særdeles god aften for restauranten i Vordingborg. 

Patrick Godborg, der er souschef på Babette, vandt nemlig prisen som årets souschef. Her til fik han ordene: 

Kreativitet, finesse, velsmag er fioneret i et unikt samspil med sæsonens muligheder. Det resulterer i fremragende kreationer hos årets souschef.

Endnu en pris

Men det stopper ikke her. Restauranten fik nemlig endnu et skulderklap fra branchen, da den vandt prisen for årets restaurant. 

Restaurantens signatur er den konstante søgen efter fantastiske råvarer og med vedvarende kreative og tekniske udfordringer til medarbejdere plus en nøje defineret attitude overfor omverdenen. Det stimulerer entusiasmen i køkkenet, sikrer vinkælderens seriøsitet og betjeningens personlige - grænsende til karismatiske - udførelse. Årelang vedholdenhed på et ekstremt højt niveau i et hjørne af Danmark.

Nominerede her fra regionen: 

Hotel Frederiksminde i kategorien Årets Bo&Spis adresse
Patrick Godborg fra Babette er nomineret i kategorien Årets Souschef
Babette er nomineret i kategorien Årets Restaurant
Brian Jensen er nomineret i kategorien Årets Restaurantchef
Peter Fagerland fra Dragsholm Slot er nomineret i kategorien Årets Sommelier
Claus Henriksen er nomineret i kategorien Årets Kokkeprofil
Vallø Slotskro i kategorien Årets Avec&Vinkort

Her er alle vinderne: 

Årets gennembrud: Tabu, Aalborg
Årets spot: Italo Disco, København
Årets souschef: Babette, Vordingborg
Årets Frokostrestaurant: Palægade, København
Årets Bistro: Bacchus, Odense
Årets fiske og skaldyrsrestaurant: Barbara, Torshavn
Årets Avec og vinkort: Dyvig Badehotel, Nordborg
Årets sommelier: Søllerød Kro
Årets tjenerprofil: Brøndums Hotel
Årets restaurantchef: The restaurant by Kroun Skodsborg
Årets oste: Kong Hans Kælder, København
Årets dessert: Geranium, København
Årets bo og spisadresse: Falsled Kro, Millinge
Årets kokkeprofil: Koks, Torshavn
Årets restaurant: Babette, Vordingborg

Tip os Har du et godt tip?