René Holten tager kajak-sølv i Beograd

Ti måneder efter sidste års OL-skuffelse i Rio er kajakroeren René Holten Poulsen tilbage på medaljepodiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kajakroeren René Holten Poulsen tog lørdag sin første internationale medalje siden sidste års OL-skuffelse i Rio.

I sidste uge missede Maribo-roeren medaljepodiet ved et World Cup-stævne i Ungarn. Lørdag tog danskeren så revanche i Serbien, da det lykkedes ham at padle en andenplads hjem i 1000 meter enerkajak.

I finalen på vandet i Beograd var Holten Poulsen oppe mod det meste af verdenseliten.

De tre medaljetagere fra OL i Rio - Marcus Walz fra Spanien, tjekken Josef Dostal fra Tjekkiet og Roman Anosjkin fra Rusland - havde også kvalificeret sig til finalen. 

René Holten Poulsen
Læs også
René Holten cruiser sig i finalen i Beograd
René Holten Poulsen
Læs også
René Holten cruiser sig i finalen i Beograd

 

Besejret af hviderusser

Den hårdeste konkurrent viste sig lidt overraskende at være hviderusseren Alex Yurenia, der tog guldet med René Holten Poulsen på andenpladsen.

Senere lørdag skal danskeren ro semifinale på 500 meteren.

Holten Poulsen er regerende verdensmester i både 500 og 1000 meter enerkajak.

Forud for sidste års OL i Rio var kajakroeren af mange udråbt til Danmarks største medaljehåb. Legene endte med en skuffende sjetteplads på 1000 meteren. 

rene_holten_poulsen.jpg
Læs også
René Holten når finalen i internationalt comeback
rene_holten_poulsen.jpg
Læs også
René Holten når finalen i internationalt comeback

Nyhedsoverblik