Rekordmange vælger færgen over Kattegat hjem til jul

Billetsalget for rejser i juledagene over Kattegat slår rekord i år. Det viser en opgørelse fra Molslinjen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver ekstra trængsel på færgerne mellem Odden-Aarhus og Odden-Ebeltoft i juledagene. For flere julegæster tager nemlig færgen, når de skal rejse mellem Jylland og Sjælland.

Det viser en opgørelse, som Molslinjen har lavet.

Allerede på nuværende tidspunkt er salget af billeter til juletrafikken over Kattegat 15 procent højere end på samme tid sidste år, skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.  

quote Vi har oprustet med nye færger og flere afgange

Jesper Skovgaard, Molslinjens kommercielle direktør

Det er billetsalget til færgerejser mellem Jylland og Sjælland på dagene fra 20. december til 30. december, som er steget.

Har oprustet med flere færger

Ifølge Molslinjens kommercielle direktør skyldes rekordsætningen, at man har justeret tilbuddene til kunderne.

- Vi har oprustet med nye færger og flere afgange og har løbende tilpasset vores produkt ud fra gæsternes behov. Det tror jeg er forklaringen på de glædelige udsigter, siger Jesper Skovgaard, Molslinjens kommercielle direktør.

Mols-linjen
Læs også
Molslinjen: Reducering af pris gør det svært at konkurrere med Storebæltsbroen
Mols-linjen
Læs også
Molslinjen: Reducering af pris gør det svært at konkurrere med Storebæltsbroen

Sidste år blev lillejuleaftensdag den hidtil største julerejsedag hos Molslinjen nogensinde. 

Antallet af julerejsende på Kattegat har været støt stigende og er fordoblet siden 2011.

Samtidig med billetsalget er steget til færgeoverfarten, er der også rift om busbilletterne til Molslinjens Kombardo Expressen. Her er det især 22. og 23. december, der er populære rejsedage, og der er kun få buspladser tilbage på de to dage, melder rederiet.  


Nyhedsoverblik