Skal aktier sættes til salg? Rekordmange tilmeldte til stormøde i lokal bank

I morgen skal aktionærerne i Lollands Bank beslutte, om de vil gå efter at få en ny hovedaktionær ind i folden. Bestyrelsen anbefaler et nej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver fulde huse, når der i morgen aften er ekstraordinær generalforsamling blandt aktionærerne i Lollands Bank i Nakskov Idrætscenter.

Rekordmange har tilmeldt sig. Efter planen vil 700 aktionærere møde op, mens 1.900 på forhånd har afgivet fuldmagter, så andre kan stemme på deres vegne.

udklip.jpg
Læs også
Storaktionærer vil sætte lokal bank til salg - men bestyrelsen er imod
udklip.jpg
Læs også
Storaktionærer vil sætte lokal bank til salg - men bestyrelsen er imod

Og det er da heller ikke hvad som helst, de mange aktionærer skal stemme om. En gruppe af aktionærere, der tilsammen ejer mere end fem procent af aktierne i banken, har stillet et forslag om at sætte gang i en salgsproces. De ser gerne en uafhængig partner komme med et samlet bud på selskabets aktier - de ønsker sig en ny hovedaktionær.

- Det vil være stærkere for alle at fremtidssikre banken. Den øvelse, vi beder om, er jo i virkeligheden en uforpligtende øvelse, hvor vi bare beder om et bud på bankens aktier, siger Michael Hove fra MH Investments ApS, der er en af aktionærerne bag forslaget.

- Man kan jo sidenhen som aktionær beslutte, hvis der skulle komme et bud, om man ønsker at sælge eller ikke sælge.

DE FEM STORAKTIONÆRER

De fem aktionærer bag forslaget om at sælge Lollands Bank er:

  • NK Invest ApS
  • MH Investments ApS
  • Formue Nord Markedsneutral A/S
  • Jean Marcel Dühring
  • Hans-Jürgen Jensen Holding ApS

Formand: Det gavner os ikke

Men forslaget har allerede før afstemningen affødt en del kritik fra flere lokale aktionærer. Også bestyrelsen i Lollands Bank anbefaler, at aktionærerne stemmer nej til forslaget.

quote Det er en stor beslutning, der skal tages, og jo flere aktionærer, der kommer og giver deres stemme tilkende, jo mere rigtig bliver beslutningen

Preben Pedersen, bestyrelsesformand, Lollands Bank

- Vi har faktisk allerede en storaktionær, der ejer mere end ti procent af vores aktiekapital. Vi kan ikke se, at det kan gavne os, siger bestyrelsesformand Preben Pedersen.

- De siger, at vi skal have flere produkter på hylderne, men vi har alle de produkter, som kunderne efterspørger. Vi har også den kapital, vi skal have i forhold til Finanstilsynets krav om kapitalforhold, så vi mener ikke, der er behov for en større aktionær i vores egen kreds.

Artiklen fortsætter under billedet...

Preben Pedersen og resten af bestyrelsen i Lollands Bank anbefaler et nej til forslaget.
Preben Pedersen og resten af bestyrelsen i Lollands Bank anbefaler et nej til forslaget. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Dejligt med stor opbakning

Derfor er bestyrelsesformanden også rigtig glad for den store opbakning, som morgendagens ekstraordinære generalforsamling har fået fra aktionærerne.

- Jeg synes, det er rigtig dejligt, at der kommer så mange aktionærer. Det er der behov for. Det er en stor beslutning, der skal tages, og jo flere aktionærer, der kommer og giver deres stemme tilkende, jo mere rigtig bliver beslutningen, uanset hvordan den falder ud, siger Preben Pedersen.

lollands_bank.jpg
Læs også
Bankekspert advarer mod at sælge Lollands Bank - det kan ramme lokalsamfundet
lollands_bank.jpg
Læs også
Bankekspert advarer mod at sælge Lollands Bank - det kan ramme lokalsamfundet

Tirsdagens ekstraordinære generalforsamling begynder klokken 18. Hvis over 50 procent af aktionærerne stemmer for forslaget fra storaktionærerne, vil banken indlede en salgsproces.


Nyhedsoverblik