Rekordmange medicineres med tvang i psykiatrien

Sidste år fik 760 patienter medicin under tvang i psykiatrien. Det er flere end nogensinde, viser opgørelse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af patienter i psykiatrien, der tvangsmedicineres, har aldrig været højere.

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen ifølge Politiken.

I 2001 var antallet af tvangsmedicinerede på 673. Det er siden steget støt, og sidste år blev i alt 760 patienter tvangsbehandlet med medicin.

Andelen af det samlede antal indlagte er også steget. Det var sidste år på 2,9 procent.

Regeringen og regionerne satte sig i 2014 ellers et mål om at halvere brugen af tvang mod psykisk syge inden 2020. 

Læs også
Mor til psykisk syg datter: - Jeg er rigtig bange
Læs også
Mor til psykisk syg datter: - Jeg er rigtig bange

Ser medicin som overgreb

Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri, kalder det en "falliterklæring".

- Lægerne forsøger at undgå at spænde folk fast med bælter, men i stedet for at tage et ordentligt opgør med tvang, skifter de bare bælterne ud med medicin, siger han til Politiken.

Ifølge avisen er det typisk patienter med paranoid skizofreni, som ikke vil tage deres medicin frivilligt. De opfatter ofte ikke sig selv som syge og oplever tvangsmedicineringen som et overgreb. 

Læs også
Stor mangel på psykiatere: Psykisk syge udskrives før de er klar
Læs også
Stor mangel på psykiatere: Psykisk syge udskrives før de er klar

Medicin kan gives med tvang, hvis en overlæge vurderer, at andre behandlingsmuligheder ikke er nok, og det er en nødvendig behandling.

Blandt børn og unge er der også flere, der oplever tvang i psykiatrien. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, der kom frem i maj.

Tallene viser, at andelen af børn og unge, der udsættes for tvang, er steget fra 16,6 procent i 2011 til 22,5 procent i 2016. Tallene dækker både over tvangsmedicinering, fastholdelse og fiksering med rem eller bælte. 

psykiatripatienter.transfer.jpg
Læs også
Psykisk syge afvises og udskrives før tid: Kritikken hagler ned over Region Sjælland
psykiatripatienter.transfer.jpg
Læs også
Psykisk syge afvises og udskrives før tid: Kritikken hagler ned over Region Sjælland

Nyhedsoverblik