Rekordmange indbrud plager Slagelse

Arkivfoto. Foto: Per Lohse

Politiet tør endnu ikke spå om, hvem der står bag de mange indbrud. Men det kan ifølge politiet være organiseret.

Mens mange har siddet og hygget sig med julefrokosten fredag og i weekenden, så har langfingrede personer været på spil.

Hele 35 indbrud i Slagelse og omegn har politiet registreret fra fredag til søndag.

Med et så stort antal kan vi ikke udelukke, at det er organiseret

Flemming Jensen, politikommissær

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 15 år, jeg har været her, siger politikommissær Flemming Jensen fra lokalpolitiet i Slagelse til Sjællandske.

De otte indbrud er ifølge avisen sket i Sorø, men det giver stadig 27 indbrud i Slagelse Kommune - langt størsteparten i Slagelse by. Der er traditionelt mange indbrud omkring højtiderne, men denne indbrudsbølge rammer alligevel tidligt - og den er ikke registreret i andre politikredse 

Læs også Politiet advarer: Listige tyve fristes af biler, der hyggevarmer

- Umiddelbart ser det ud til, at det kun er i vores område, at tallet er eksploderet, siger han.

Kan være organiseret

Politiet tør endnu ikke spå om, hvem der står bag de mange indbrud, men Flemming Jensen tvivler på, at det er lokale indbrudstyve.

- Med et så stort antal kan vi ikke udelukke, at det er organiseret, siger politimanden.

Et større efterforskningsarbejde forestår nu, og i mellemtiden råder politiet borgerne til at være ekstra opmærksomme på personer eller biler i nabolaget, som skiller sig ud.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App