Det vi har sammen

Rejsegilde: Slagelse Sygehus vokser med 19.000 m2

Projektet er ifølge Region Sjælland et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber inden for sygehusbyggeri. Den model har sikret, at det er muligt at finansiere byggeriet og bygge en ekstra etage. Foto: Jesper Sandbirk

Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling, børneafdeling og medicinske afdelinger forventes at være i brug i april 2018. Foto: Jesper Sandbirk

1 af 2

Inden længe åbner der snart en ny fødeafdeling, børneafdeling og tre etager med senge til medicinske patienter på Slagelse Sygehus.

Det store sygehusbyggeri i Slagelse er for alvor ved at tage form.

Byggesjakket opfører for tiden en ny fødeafdeling, børneafdeling og tre etager med senge til medicinske patienter på knap 19.000 m2 med cirka 180 enestuer. Det blev i dag markeret med rejsegilde.

 - Med byggeriet får Slagelse Sygehus topmoderne faciliteter til fødsler, børn og medicinske patienter, og projektet er en vigtig del af Region Sjællands sygehusplan og Slagelse Sygehus’ position som akutsygehus, udtaler Jens Stenbæk, regionsrådsformand i Region Sjælland, i en pressemeddelelse. 

Læs også Slagelse Sygehus styrker patientsikkerheden

Projektet er ifølge Region Sjælland et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber inden for sygehusbyggeri. Den model har sikret, at det er muligt at finansiere byggeriet og bygge en ekstra etage.

Byggeriet skal sikre, at sygehuset bliver et komplet akutsygehus med fødsler, barsel og børneafdeling, som ifølge sygehusplanen næste år flytter fra Næstved til Slagelse.

Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling, børneafdeling og medicinske afdelinger forventes at være i brug i april 2018.

Byggeriet

  • Byggeriet består af en fireetages bygning i karréform med kælder samt en bygning til graviditet, fødsel og barsel. En af de fem fødestuer kan anvendes til akutte kejsersnit.
  • Stueplan i hovedbygningen bliver for børn og unge samt for tidligt fødte børn. 

Kilde: Region Sjælland

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App