Regionsrådsformanden indkalder til ekstraordinært møde om pressede sygeplejersker i Holbæk

Der skal hurtigst muligt rettes op på de pressede arbejdsforhold for sygeplejerskerne på Holbæk Sygehus, lyder det fra regionsrådsformanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt, når vores medarbejdere er særligt pressede, og det gør vi også her. Det tager vi selvfølgelig politisk action på med det samme.

Sådan lyder det fra formanden i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), efter det i dag kom frem, at Dansk Sygeplejeråd har udstyret deres medlemmer på Holbæk Sygehus med en såkaldt ansvarsfralæggelseserklæring.

quote Fordi det giver usikkerhed for både medarbejdere, patienter og borgere, så har jeg taget initiativ til det her møde, så snart som det overhovedet er muligt

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Den skal de kunne bruge til at råbe ledelsen op, hvis der opstår så ekstreme situationer, at sygeplejerskerne er forhindrede i at gøre deres arbejde godt nok. Det kan nemlig være med til at beskytte dem, hvis de dårlige arbejdsforhold resulterer i fejl og eventuelle klagesager.

Samtidig indberettede Dansk Sygeplejeråd for et par dage siden den medicinske afdeling på Holbæk Sygehus til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi overbelægningen og underbemandingen er så voldsom.

Marie Møllenborg
Læs også
Arbejdspresset på Holbæk Sygehus fik Marie til at sige op
Marie Møllenborg
Læs også
Arbejdspresset på Holbæk Sygehus fik Marie til at sige op

Og så tilbage til det med den politiske action. Som følge af de sidste dages debat om sygeplejerskernes arbejdsforhold har Heino Knudsen nemlig i dag besluttet at indkalde til et ekstraordinært møde i regionens forretningsudvalg. 

- Fordi det giver usikkerhed for både medarbejdere, patienter og borgere, så har jeg taget initiativ til det her møde, så snart som det overhovedet er muligt. Og det bliver så mandag den 5. februar, siger regionsrådsformanden til TV ØST.

Vil se på at frigøre midler

Han understreger dog samtidig, at sygehusets ledelse forsikrer om, at patientsikkerheden er i orden.

- De er meget opmærksomme på den her problemstilling, og de arbejder hårdt med at rekruttere flere medarbejdere, siger Heino Knudsen.

quote Vi er i dialog med Danske Regioner, som ikke mener, at man generelt kan fraskrive sig ansvaret. Men når det så er sagt, så skal vi videre, og vi skal afhjælpe det pres, der er

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Men hvad er din reaktion på, at medarbejderne har set sig nødsaget til at tage sådan en fraskrivelse af deres ansvar i brug for at råbe jer og ledelsen op?

- Den juridiske del vil jeg ikke gå ind i. Vi er i dialog med Danske Regioner, som ikke mener, at man generelt kan fraskrive sig ansvaret. Men når det så er sagt, så skal vi videre, og vi skal afhjælpe det pres, der er, siger regionsrådsformanden.

- Det er ledelsen meget opmærksom på, og derfor skal vi også have gennemgået hele det medicinske område i Region Sjælland for at se om det fungerer godt nok. Og selvfølgelig med særligt fokus på Holbæk.

Til det ekstraordinære møde skal forretningsudvalget også se på, om der kan frigøres nogle midler, som kan afhjælpe sygeplejerskernes situation.

- Når vi mødes på politisk niveau vil vi se på, om vi for eksempel kan frigøre midler, der for eksempel kan åbne for ekstra sengepladser.


Nyhedsoverblik