Regioner og hospitalsansatte er enige om ramme for nødberedskab

En rammeaftale for nødberedskab er på plads mellem regioner og henholdsvis læger og sygeplejersker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionerne har forhandlet rammeaftaler for et nødberedskab under en mulig konflikt på plads med læger og sygeplejersker.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse. Dermed kan nødberedskaber på hvert enkelt hospital forhandles på plads og planlægges. Det skal sikre, at akutte patienter kan få behandling, lyder det.

quote Det handler om én ting nu: At få nødberedskaberne på plads på alle hospitaler og sygehuse

Anders Kühnau, regionernes topforhandler

- Hvis situationen ender med en konflikt - hvilket vi skal gøre alt for at undgå - skal alle gøre deres yderste for, at det ikke går ud over patienterne, siger regionernes topforhandler, Anders Kühnau, i meddelelsen.

- Med de overordnede aftaler på plads er der nu åbent for, at lægerne og sygeplejerskerne kan arbejde under en konflikt, tilføjer han.

440.000 offentligt ansatte kan blive ramt

Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte er brudt sammen, og hvis parterne ikke bliver enige, vil en konflikt bryde ud. Fagforeninger for ansatte i kommuner, regioner og stat har varslet strejke fra 4. april.

Arbejdsgiverne har svaret igen med et varsel om omfattende lockout. 

Skoledemonstration Gåsetårnsskolen demonstration
Læs også
Sådan kan en storkonflikt ramme dig
Skoledemonstration Gåsetårnsskolen demonstration
Læs også
Sådan kan en storkonflikt ramme dig

I alt kan 440.000 offentligt ansatte blive omfattet af en konflikt.

Ifølge Danske Regioner indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) sent onsdag aften en rammeaftale for nødberedskaber med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.

Der er også indgået en rammeaftale med Dansk Sygeplejeråd.

- Det handler om én ting nu: At få nødberedskaberne på plads på alle hospitaler og sygehuse, siger Anders Kühnau.


Nyhedsoverblik