Regionen vil forbedre sundheden med nyt forskningscenter

Der skal fokus på mere sundhed i Region Sjælland. Særligt de sydlige kommuner. Derfor vil Regionen anlægge et nyt forskningscenter i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Lolland og Falster lever man i gennemsnit fire år kortere end i resten af landet. Derfor igangsatte Region Sjælland en storstilet folkeundersøgelse i 2015, for at finde ud af hvorfor, og hvordan man ændrer det faktum.

Men nu vil Regionen gå skridtet videre i kampen for at forbedre sundheden i det Sydsjællandske.

- Vi har nogle udfordringer på sundhedsområdet generelt i landområderne, og det vil vi forsøge at løse med et dette forskningscenter, siger Preben Cramon, chef for kvalitet ved Kvalitet & Udvikling i Region Sjælland.

Antallet af syge skal nedbringes

Regionen ønsker at åbne et lokalt forankret forskningscenter for kontinuerligt at kunne holde øje med sundhedstilstanden i befolkningen på sydhavsøerne.

- Som det har været fremme i medierne, så er der flere indlæggelser på Lolland og Falster. Det er der jo, fordi der er flere syge på Lolland-Falster, og det vil arbejde med at finde en løsning på i dette center.

Region Sjælland har bedt Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) om at undersøge, hvad sådan et center bør indeholde, og hvordan det bedst muligt kan organiseres.

Det forventes, at man kan starte etableringen af centeret ved årsskiftet, hvis der er politisk og administrativ opbakning til projektet.

Vil lægge det sammen med sygehuset

Der er endnu ingen konkret beslutning, om hvor og hvordan centeret skal placeres.

- Tanken er udbygge eksisterende bygningsfaciliteter i Nykøbing Falster Sygehus. Der er alligevel blevet frigivet noget plads, så det vil være nærliggende at placere det her i den forbindelse, siger Preben Cramon.

Netop Nykøbing Falster Sygehus skal også spille en central rolle i forskningen. Dermed håber Region Sjælland at kunne tiltrække flere læger.


Nyhedsoverblik