Regionen: Forbavsende få patienter er berørt af strejken

Falck-redderne har igen nedlagt arbejdet på grund af de nuværende overenskomstforhandlinger. Men det har endnu ikke haft konsekvenser for borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falckredderne har i store dele af Region Sjælland valgt at nedlægge arbejdet onsdag.

Arbejdsnedlæggelsen sker på grund af de nuværende overenskomstforhandlinger mellem medarbejderne og ledelsen. Især en mulig døgnvagt uden søvn er en af grundene til arbejdsnedlæggelsen. 

Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland, siger dog, at strejken ikke har haft de store konsekvenser for borgerne. 

- Lige nu har det ikke de store konsekvenser. Der bliver lavet en nødberedskabsaftale, som reddere kører efter. Alt akutkørsel og lægeordineret indkørsler bliver kørt som normalt. 

Nødberedskab sat ind

quote Det er faktisk forbavsende få, der er berørt af den her strejke

Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland

- Det er faktisk forbavsende få, der er berørt af den her strejke. Redderne har faktisk været gode til at holde regionens patienter ude af den her strejke, siger Benny Jørgensen.

Og det handler måske også om, at man sætter et nødberedskab ind til akutte situationer, når redderne strejker. 

- Falck har oprettet et nødberedskab, som de altid gør i forbindelse med de her strejker. Og det betyder, at de er i stand til at køre alle vores akutte patienter, siger Benny Jørgensen. 

falck_reddere_2.jpg
Læs også
Falck-redderne nedlægger arbejdet i Region Sjælland
falck_reddere_2.jpg
Læs også
Falck-redderne nedlægger arbejdet i Region Sjælland

Nyhedsoverblik