Det kniber med effektiviteten hos regionale virksomheder

Virksomhederne i Region Sjælland halter efter resten af landet, når det drejer sig om produktivitet og konkurrence. Det vil regionen ændre på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremtidens velfærd er truet, hvis virksomhederne i Region Sjælland ikke bliver bedre til at producere og konkurrere.

Sådan lyder konklusionen fra regionen, der netop har fået en ny produktivitetsanalyse. 

Den viser, at størstedelen af virksomhederne er mindre effektive og konkurrencedygtige end i resten af landet. Desuden viser analysen, at særligt servicebranchen halter efter, og det bekymrer Jens Stenbæk (V), regionsrådsformand i Region Sjælland. 

quote Vores ønske til virksomhederne er, at man bliver bedre til at tænke stort, tænke mere ambitiøst og tænke internationalt

 Jens Stenbæk (V), regionsrådsformand i Region Sjælland.

- Vores virksomheder er for forsigtige til at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Man investerer ikke tilstrækkeligt i ny teknologi. Så vores ønske til virksomhederne er, at man bliver bedre til at tænke stort, tænke mere ambitiøst og tænke internationalt, siger Jens Stenbæk til TV ØST.

Lav stigning i produktivitet hos servicefag

Undersøgelsen er lavet for Region Sjælland og Væksthus Sjælland af Center for VækstAnalyse. Den viser blandt andet, at servicevirksomheder som for eksempel rengøring, handel og transport ikke er blevet mere produktive de sidste 20 år.

Her er timeproduktiviteten, som vil sige antallet af varer som virksomheder producerer per arbejdstime, kun steget 0,1 procent i gennemsnit om året de sidste 20 år. Mens timeproduktiviteten i industrien er steget med 2,2 procent. 

Iværksætterskole under konstruktion
Læs også
Lokal virksomhed fastholder ansatte ved at sende dem til ulande
Iværksætterskole under konstruktion
Læs også
Lokal virksomhed fastholder ansatte ved at sende dem til ulande

Hvorfor er det ikke lykkedes jer at vende denne udvikling før?

Heldigvis kan jeg sige, at det er lykkedes for en stor del af erhvervslivet - blandt andet landbrug og industri, hvor vi kan se, at de har gode produktivitetsstigninger, der matcher det øvrige land, men vi halter bagefter på serviceerhvervene. Det er små og mellemstore virksomheder, som har brug for et ekstra skub til at komme på højde med det øvrige landsgennemsnit. Det vil vi gerne sikre, siger Jens Stenbæk. 

Region Sjælland vil bruge analysen til at udvikle den regionale vækst- og uviklingstrategi for de næste fire år, hvor de årligt har knap 150 millioner kroner til at støtte virksomheder for at skabe vækst. 

Gense indslaget: En ny rapport fra Center for Vækstanalyse viser at virksomhederne I Region Sjælland er mindre effektive end i resten af landet. Det kan få stor betydning for velfærden, frygter regionsrådsformand Jens Stenbæk. 

Nyhedsoverblik