Region Sjælland: Vi forventer, portørerne stopper den ulovlige strejke

Direktør i Region Sjælland, Per Bennetsen kalder portørernes arbejdsnedlæggelse for "et drastisk skridt".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Portørerne på Holbæk, Slagelse, Roskilde, Næstved og Nykøbing Falster sygehuse har nedlagt arbejdet torsdag morgen.

Det falder ikke i god jord hos deres arbejdsgiver.

- Vi er overraskede over, at portørerne tager et så drastisk skridt som en ulovlig og overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, udtaler Koncerndirektør i Region Sjælland, Per Bennetsen.

Ny uddannelsen har været længe undervejs

Portørerne er utilfredse med, at Region Sjælland vil tvinge dem til at uddanne sig til serviceassistenter.

Onsdag fik 20 portører ogén rengøringsassistent tilsendt et varslingsbrev om, at de vil blive opsagt, hvis de ikke uddanner sig til serviceassistenter.

- Vi har haft mange forhandlinger og drøftelser med de faglige organisationer gennem mere end tre år, og vi har imødekommet mange af portørernes ønsker. Forhandlingerne er afsluttet, og vi forventer, at portørerne stopper den ulovlige arbejdsnedlæggelse, siger Per Bennetsen i en skriftlig udtalelse.

Mere fleksibel vagtplanlægning

Han fortæller, at årsagen til at portører og rengøringspersonale skal uddannes til serviceassistenter er af hensyn til patienterne.

- Serviceassistenterne skal indgå i det daglige arbejde på afdelingerne, så plejepersonalet får mere tid til at koncentrere sig om plejeopgaverne, og vi får en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, siger direktøren.

Region Sjællands ledelse er glad for, at de ansatte bliver opkvalificeret med en formel erhvervsuddannelse, hvor man lærer at løse en bred vifte af serviceopgaver.

I forbindelse med arbejdsnedlæggelsen blandt portørerne bliver der oprettet nødberedskaber på sygehusene, så alle livsvigtiige funktioner udføres, skriver regionen.


Nyhedsoverblik