Region Sjælland flytter Præhospitalt Center til Næstved

Regionsrådet har godkendt den endelige plan for at flytte Region Sjællands Præhospitalt Center til Næstved Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 115 medarbejdere i Region Sjælland skal flyttes fra Slagelse til Næstved.

Det sker efter, at Regionsrådet mandag vedtog en plan for, hvilke funktioner som fremover skal være placeret på Næstved Sygehus. Som et led i den plan skal Præhospitalt Center flytte fra lokalerne i Slagelse til nyindrettede lokaler på Næstved Sygehus.

quote Næstved Sygehus giver os en unik mulighed for at skabe de optimale rammer for vores præhospitale indsats

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland

- Beslutningen betyder, at vi kan sikre bedre arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, som hver dag skaber tryghed for alle vores borgere i Region Sjælland. Næstved Sygehus giver os en unik mulighed for at skabe de optimale rammer for vores præhospitale indsats, udtaler regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), i en pressemeddelelse.

Forrventes at koste knap 43 millioner kroner.

Både AMK-centralen, som varetager 1-1-2-funktionen, og befordringsservice skal fremover operere fra toppen af Næstved Sygehus. Ombygningen af etage 13, 14 og 15 forventes at tage godt et år, og fra september 2019 er hele Region Sjællands Præhospitalt Center rykket til Næstved.

Holbæk Sygehus
Læs også
Regionsrådet giver 10,8 millioner kroner ekstra til Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus
Læs også
Regionsrådet giver 10,8 millioner kroner ekstra til Holbæk Sygehus

- Vores præhospitale center yder hver dag en stor indsats for at sikre, at man får hurtig hjælp i nødsituationer, eller hvis man skal transporteres til eller fra et sygehus. Præhospitalt Center leverer allerede en upåklagelig service, men nu får de bedre rammer at gøre det i, og det er jeg glad for, siger Heino Knudsen.

I alt 73 arbejdspladser skal der etableres i de nye omgivelser, og flytningen forventes at koste knap 43 millioner kroner.

Fakta

  • AMK-Vagtcentralen modtager alle 1-1-2-opkald vedr. akut opstået sygdom og ulykke. Hvert år sendes der ambulancer og akutbiler ud til mere end 65.000 tilfælde alene i Region Sjælland.
  • Befordringsservice håndtere hver dag opkald fra borgere og sundhedspersonale, og sikrer transport til patienter både til og fra sygehusene i Region Sjælland. Hvert år håndtere befordringsservice mere end 300.000 opkald.
  • Udover AMK-Vagtcentral og Befordringsservice, så flyttes hele den administrative funktion ligeledes til Næstved Sygehus.

Kilde: Region Sjælland

Nyhedsoverblik