Regeringsudspil skal skaffe arbejdskraft fra udlandet

Regeringen vil hjælpe arbejdsgivere med at skaffe flere udenlandske hænder, siger beskæftigelsesministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdsgivere skal lettere kunne skaffe udlændinge, fordi det er svært at hyre ledige hænder i flere fag.

Det foreslår regeringen snart, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter "omfattende mangel" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter.

- Vi præsenterer i løbet af de næste par måneder et udspil med bedre vilkår for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, siger Troels Lund Poulsen.

quote Manglen på arbejdskraft bliver kun værre

Steen Nielsen, underdirektør i DI

- Det er min klare forventning, at Socialdemokratiet, som før har haft regeringsmagten og også dengang var indstillet på at give virksomhederne muligheder for at få arbejdskraft, nu vælger den ansvarlighed, der skal til.

Svært for udlændinge at få arbejde

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det svært for udlændinge at få arbejde. De har hævet loftet for årsløn til udlændinge, påpeger Troels Lund Poulsen.

Der mangler hænder, viser tal fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds database. Det skriver Jyllands-Posten. 

09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Manglen på arbejdskraft er på sit højeste i ti år - og det bliver kun værre
09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Manglen på arbejdskraft er på sit højeste i ti år - og det bliver kun værre

Der er så stor mangel, at det er svært at hente folk fra andre brancher eller regioner. Og systemet har kun "begrænsede" muligheder for at hjælpe. I 142 andre job er der "mangel".

Dansk Industri frygter flaskehals

Dansk Industri (DI) peger på flaskehalse.

- Manglen på arbejdskraft bliver kun værre, siger underdirektør i DI Steen Nielsen.

Faglige topfolk er uenige. Dansk Metals formand, Claus Jensen, afviser, at der generelt er flaskehalse ligesom 3F's formand, Per Christensen, og Jørgen Rasmussen, som er formand for Dansk El-Forbund.

Spørgsmål: Kan vi få stærkt stigende arbejdsløshed?

- Intet tyder på, at vi står over for en dramatisk finanskrise, som vi så for ti år siden. Men vi begynder at mangle hænder. Og det oplevede vi også i 2006-2007, inden vi blev ramt af finanskrisen, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.


Nyhedsoverblik