Regeringen vil presse flere ledige med nyttejob

Et nyt udspil fra regeringen skal skaffe mere arbejdskraft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen er netop kommet med et udspil til at skaffe mere arbejdskraft. Her er der et forslag om, at dagpengemodtagere skal kunne sendes i nyttejob allerede fra dag ét af deres ledighed.

Det skal ifølge regeringen motivere ledige til at søge bredere.

Med andre ord: Flere arbejdsløse skal kunne sendes ud at arbejde med eksempelvis at samle skrald i parker, tælle biler eller gøre rent på parkeringspladser.

quote Man bliver sidestillet med kontanthjælpsmodtagere

Ejner K. Holst, næstformand i LO

LO-fagbevægelsen er dybt kritisk over for regeringens nye forslag. Det skriver Ugebrevet A4.

- Det handler om personer, der typisk gennem mange år har betalt til en ledighedsforsikring og gjort deres pligt og bidraget på arbejdsmarkedet. Nu virker den forsikring pludselig ikke længere, og man bliver sidestillet med kontanthjælpsmodtagere, skriver næstformand i LO Ejner K. Holst til Ugebrevet A4.

3.477 ledige i nyttejob

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ikke noget problem med regeringens nye forslag, for med ret kommer pligt, mener DA. Og når man får tildelt en ydelse, skal man også stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Underdirektør i DA, Erik Simonsen, mener, at motiverede og jobsøgende ledige ikke skal frygte det nye forslag. 

- Signalet her er, at hvis man oplever nogle med en adfærd, hvor man har på fornemmelsen, at de ikke har lyst til at komme i job, skal de kunne sendes i nyttejob. Jeg synes, tanken om det er fint, siger Erik Simonsen.

nyttejob.jpg
Læs også
Kun hver 12. uden arbejde kommer i nyttejob
nyttejob.jpg
Læs også
Kun hver 12. uden arbejde kommer i nyttejob

Antallet af ledige i nyttejob er faldet med 30 procent på to år, viser officielle tal fra Jobindsats.dk.

Således var 3.477 ledige i nyttejob i landets kommuner i marts 2016, mens tallet var helt nede på 2.398 personer i marts 2018.


Nyhedsoverblik