Medier: Regeringen vil nedlægge regionsrådene

Flere medier erfarer, at regeringen har planer om at nedlægge regionsrådene. I stedet skal der være politikere i 21 nye sundhedsfællesskaber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når regeringen onsdag fremlægger den nye sundhedsreform, lægges der op til, at regionsrådene skal nedlægges.

Det erfarer TV 2, Ekstra Bladet og Politiken.

I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Ifølge TV 2 ønsker regeringen at ændre i sundhedsvæsnets struktur.

Det skal blandt andet ske ved, at der skal etableres sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene. De vil blive opdelt som de nuværende fem regioner, og de vil have hovedsæde samme steder.

Liselott Blixt
Læs også
DF forventer nedlæggelse af regioner i sundhedsreform     
Liselott Blixt
Læs også
DF forventer nedlæggelse af regioner i sundhedsreform     

Samtidig skal oprettes 21 sundhedsfællesskaber, som skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. TV 2 erfarer desuden, at der skal udpeges en politisk bestyrelse under Sundhedsministeriet, som skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

Uenighed om nedlæggelse af regionerne

Der har længe været politisk uenighed om, hvorvidt regionerne skal nedlægges helt.

Hos Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker man regionerne nedlagt. Men hos Venstres bagland og i selve folketingsgruppen har der været stor modstand mod at fjerne regionsrådspolitikerne.

Heino Knudsen
Læs også
Regionsrådsformænd: Reform er en trussel mod folkelig kontrol
Heino Knudsen
Læs også
Regionsrådsformænd: Reform er en trussel mod folkelig kontrol

Samtidig skrev de fem regionsrådsformænd en kronik i Politiken i fredags, hvor de i skarpe vendinger kritiserede den mulige nedlæggelse af de danske regioner. 

Udspil præsenteres onsdag

Statsministeriet oplyser på Twitter, at regeringen vil præsentere deres udspil til en sundhedsreform onsdag klokken 10. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik