Skal det være kommunens folk eller private aktører, som skal lappe hullerne i vejen eller hente skrald hos borgerne?
Som en del af de nuværende økonomiforhandlinger vil regeringen kræve, at kommunerne skal gå fra at sende 27,1 procent af de kommunale opgaver i udbud til at sende 35 procent i udbud i 2025.
Det skriver Børsen.
Vi ønsker at få sendt flere opgaver i udbud, så vi får flere idéer i spil og får testet prisen på de opgaver, man nu engang skal lave
- Vi ønsker at få sendt flere opgaver i udbud, så vi får flere idéer i spil og får testet prisen på de opgaver, man nu engang skal lave, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til avisen.
Sammen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) står han bag udspillet, og erhvervsministeren er sikker på, at udspillet vil have en effekt.
- Det er vigtigt for mig at få måltallene tilbage, for da jeg sidst sad i regering og lagde arm med kommunerne, kunne jeg se, at det virkede, siger Brian Mikkelsen til Børsen.
Fra 2007 til 2012 var målet, at andelen af opgaver, der skulle i udbud, kom op på 31,5 procent. I den periode steg andelen fra 22,7 til 25,4 procent.
KL: Tallet flytter ikke noget i sig selv
Hos Kommunernes Landsforening er næstformand Martin Damm (V) uenig med økonomi- og indenrigsministeren og erhvervsministeren.
tallet i sig selv flytter altså ikke noget
Næstformanden mener nemlig ikke, at måltallene er afgørende. Han fremhæver, at da SRSF-regeringen fjernede måltallene i 2001, fortsatte andelen af konkurrenceudsatte opgaver med at stige.
- Der er nogle politikere, der har en drøm om, at hvis der står et eller andet tal, så har de udrettet noget. Men tallet i sig selv flytter altså ikke noget, det gør derimod alt det, der kan gøre det lettere for os at udbyde opgaver, siger Martin Damm til avisen.
I regeringens udspil lægges der ifølge avisen ikke op til, at kommunerne bliver straffet, hvis de ikke når målsætningen.