Det vi har sammen

Regeringen udskyder udflytning af statsjob

Arkivfoto.

Anden runde udflytning af statslige arbejdspladser skulle komme før jul. Men den kommer først til januar.

Mens regeringen bakser internt og med Dansk Folkeparti om en skattereform og udlændingestramninger, sparker den nu næste etape af udflytningen af flere tusinde statslige arbejdspladser til hjørne. Det siger minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), til DR Nyheder:

- Vi har jo annonceret, at der vil komme en ny runde her i december måned, men vi må samtidig bare erkende, at der stadig udestår noget arbejde, som gør, at det først bliver i januar måned, vi er klar med præsentationen.

Under sin åbningstale 3. oktober lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers op til at give flere kommuner ude i landet en tidlig julegave ved at annoncere flytningen af tusindvis af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet i december. Men det når regeringen altså ikke.

- Jeg vil ikke haste et eller andet på plads to minutter i lukketid før jul. Det er ikke ordentligt overfor de berørte medarbejdere og deres familier, synes jeg. Derfor synes jeg også, at det er mere ordentligt, at vi siger nu, at det bliver i januar.

Tip os Har du et godt tip?