Regeringen sætter millionpulje til yderkommunerne på pause

En millionpulje til at gøre yderkommunerne mere attraktive, sættes nu på pause. Men det vil forringe vilkårene i det lokale Danmark, lyder kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En jobbonus til langtidsledige og en ny bandepakke skal finansieres ved at sætte en millionpulje til yderkommunerne på pause, foreslår regeringen. 

Det skriver Jyllands-Posten. 

Men regeringens planer vil forringe vilkårene i det lokale Danmark, mener Jakob Fastrup, formand for landsforeningen Danmark på Vippen. 

quote Det er ikke nogen hemmelighed, at jobpræmie og bandepakke står meget højt på vores ønskeliste. Derfor er det acceptabelt, at vi finder pengene her

Britt Bager, boligordfører hos Venstre

- Man har med god grund prioriteret byfornyelse i hovedstaden i mange år, men netop som man har besluttet at ændre fokus til andre steder i landet, får man alle mulige ideer til, hvad pengene ellers skal bruges til. Det forstår jeg ikke, siger han til Jyllands-Posten. 

Et spørgsmål om prioritering

Hos Venstre var man sidste år med til at vedtage, at byfornyelsesmidlerne målrettes yderkommunerne, efter puljen i mange år primært har tilgodeset de store byer. 

Det skulle bremse en uheldig udvikling og gøre det mere attraktivt at bo og arbejde i yderkommunerne. Og det er stadig formålet. 

- Det er et spørgsmål om at prioritere. Det er ikke nogen hemmelighed, at jobpræmie og bandepakke står meget højt på vores ønskeliste. Derfor er det acceptabelt, at vi finder pengene her, siger Britt Bager, boligordfører hos Venstre. 


Nyhedsoverblik