Regeringen mister flertal for at kompensere nye bilejere

Nye regler gør nye biler dyrere. Regeringen ville kompensere bilkøbere, men det afviser flertal nu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ser ud til, at et flertal udenom regeringen vrider armen om på de tre regeringspartier.

Det handler om, at der kommer en ny opgørelsesmetode fra EU, som gør, at bilers brændstofforbrug bliver mere retvisende.

Det vil spare staten for knap en halv milliard kroner, som bilejerne selv skal have op af lommen.

De penge vil regeringen føre tilbage til bilejerne. Men det er et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten imod.

- Vi har lagt op til, at langt størstedelen konverteres til bilejerne, men at nogle (procent, red.) bliver lagt over til energiforliget, hvor vi kan bruge dem på at sænke elafgiften, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).

Borgerne får pengene tilbage

Kommentaren falder forud for et ekstraordinært møde i Skatteudvalget onsdag eftermiddag, hvor punktet er på dagsordenen.

Ordføreren medgiver, at det bliver dyrere at købe ny bil end med regeringens forslag, fordi nogle penge bruges til at sænke elafgiften. 

udklip.jpg
Læs også
Se tallene: Sjællændere pendler allerlængst til arbejde
udklip.jpg
Læs også
Se tallene: Sjællændere pendler allerlængst til arbejde

Men så får borgerne pengene tilbage på den måde. Det vil komme elforbrugere til gode, men ikke nye bilejere.

Forud for mødet vil Socialdemokratiet dog helst bruge pengene på grøn omstilling og flere el- og hybridbiler på vejene, mens DF vil bruge pengene på at betale for sænkningen af elafgiften.

En sænkning af elafgiften stammer fra regeringens forslag om en ny energiaftale.


Nyhedsoverblik