Regeringen beskyldes for at tale med to tunger om udrejseøen Lindholm

I talepunkter til ambassader fremhæves god infrastruktur på udrejseø. Minister fremhæver selv få færgeafgange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når danske ambassadører i udlandet taler med pressen om udrejsecenteret på øen Lindholm, skal de fremstille øen Lindholm på en anden måde, end regeringen har gjort i den danske presse.

Det skriver Berlingske onsdag.

Avisen har søgt aktindsigt i regeringens såkaldte beredskabstalepunkter til danske ambassader i udlandet.

Punkterne instruerer danske diplomater i blandt andet at fremhæve, at øen bliver "totalrenoveret", at beboerne "ikke bliver tilbageholdt", og at "øens infrastruktur er veludviklet", skriver avisen.

quote På den ene side har vi en regering, som over for danskerne giver indtryk af, at den er ved at lave noget helt vanvittigt nede ved Stege Bugt ved Møn

Mattias Tesfaye (S), udlændingeordfører

Derimod har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Danmark fremhævet, at der vil være så færgeafgange som muligt, og at forholdene bliver meget restriktive.

Over for Berlingske vurderer Klaus Kjøller, ekspert i politisk kommunikation og lektor emeritus på Københavns Universitet, at forskellen er slående.

Læs også
S om Lindholm: - Vi kommer ikke til at stemme nej til forslaget
Læs også
S om Lindholm: - Vi kommer ikke til at stemme nej til forslaget

- Det er helt tydeligt to forskellige fortællinger om øen, regeringen prøver at skabe, og de fortællinger står i skarp kontrast. Begge fortællinger er faktuelt korrekte, men forskellen ligger i selektionen af pointerne, og hvilke detaljer der er fremhævet, siger han til Berlingske.

Taler anderledes, end embedsmænd skriver

De to udlændingeordførere Mattias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF) mener begge, at regeringen i et vist omfang taler med to tunger i sagen.

Udlændinge- og integrationsministeren skriver på mail til Berlingske, at regeringen har givet samme oplysninger til pressen i udlandet og offentligheden i Danmark.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 
  Foto: TV 2

Derudover mener Støjberg, at hun "taler noget anderledes, end embedsmænd skriver".

Udrejsecentret på Lindholm vil være for udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere dømt for visse typer af kriminalitet og personer på tålt ophold.

Lindholm.jpg
Læs også
Forstå sagen om det omstridte udrejsecenter på øen i Stege Bugt
Lindholm.jpg
Læs også
Forstå sagen om det omstridte udrejsecenter på øen i Stege Bugt

Det er Kriminalforsorgen, der kommer til at drive centeret, der ifølge finansloven skal huse de udvalgte grupper af udlændinge fra 2021.

S: Uden fokus på indhold

Over for Ritzau uddyber udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at problemet i hans øjne er kommunikationen om udlændingepolitik inden for Danmarks grænser, som ofte bliver "symboltung", "dramatisk" og uden fokus på indhold.

- På den ene side har vi en regering, som over for danskerne giver indtryk af, at den er ved at lave noget helt vanvittigt nede ved Stege Bugt ved Møn, siger han til Ritzau.

Artiklen fortsætter under billedet.

Øen Lindholm ligger i Stege Bugt.
Øen Lindholm ligger i Stege Bugt. Foto: TV 2 Grafik

- Men når den kommunikerer med udlandet, fortæller den det, som - vi af dokumenterne kan se - er sandheden. Nemlig, at det er et udrejsecenter, hvor der selvfølgelig skal være ordnede forhold.

Integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener ligeledes, at beredskabstalepunkterne og Støjbergs udtalelser i Danmark "stritter ret meget".

Borgermøde
Læs også
Se hele debatten om Lindholm her
Borgermøde
Læs også
Se hele debatten om Lindholm her

- Det kan ikke lade sig gøre at kommunikere to forskellige ting. Verden er et åbent sted, og informationerne går også over grænserne, siger hun til Ritzau.


Nyhedsoverblik