Red Barnet: Børnene betaler for ventetid på afhøringer

Hvis politiet mistænker, at et barn har været udsat for overgreb, skal barnet afhøres inden en uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har en direkte konsekvens for børnenes psyke og helbred, når fristen for afhøring i sager, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb, ikke bliver overholdt.

Sådan lyder det fra børnepsykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen, der er ekspert i vold og overgreb mod børn.

- Ventetid forlænger den periode, hvor barnet er belastet og ikke kan bearbejde, hvad der er sket, siger Kuno Sørensen og fortsætter:

- Det kan i værste tilfælde betyde, at barnet fortryder, at det har sagt det og ikke vil fortælle om overgrebet, når først man når frem til afhøringen, siger han.

Skal afhøres inden en uge

Et barn skal afhøres, inden der er gået en uge, hvis politiet mistænker, at barnet er blevet udsat for et seksuelt overgreb.

Men den frist blev tit overskredet sidste år, skriver Politiken fredag.

I 2016 måtte børn og professionelle fagfolk ifølge avisen ofte vente i ugevis på, at politiet foretog en videoafhøring på grund af lange ventetider.

Nogle steder var ventetiden på over en måned. Og barnet får ofte først hjælp af psykologer og socialrådgivere til at bearbejde, hvad det har været udsat for, efter at afhøringerne er overstået.

En direkte konsekvens børnenes trivsel

Det har altså en direkte konsekvens børnenes trivsel.

- Det er vigtigt for barnets udvikling og trivsel fremover, at de tidsfrister bliver overholdt. Et seksuelt overgreb belaster barnet rigtig meget. 

Læs også
Antallet af underretninger på børn og unge slår rekord på Lolland
Læs også
Antallet af underretninger på børn og unge slår rekord på Lolland

- Hvis afhøringen først foregår flere uger efter, så skal barnet gå og holde på alle de følelser, det har sat i gang, at barnet har fortalt om overgrebet til nogen, og som omverdenen er begyndt at reagere på, forklarer børnepsykologen.

Det er i samtlige af landets politikredse, at der ifølge Politiken har været problemer med for lange ventetider.

Særligt på Sjælland og øerne har der været lang ventetid

Særligt hos Nordjyllands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har der været lang ventetid.

Her måtte børnene vente fire til fem uger hos Nordjylland. Op til otte og ti uger hos Midt- og Vestsjælland. Og i et enkelt tilfælde i en måned hos Sydsjælland og Lolland-Falster.


Nyhedsoverblik