Det vi har sammen

Reality-deltager fra Slagelse efterlyses i USA

Foto: TV ØST

En 21-årig reality-deltager fra Slagelse, der er tiltalt for svindel, bliver nu efterlyst i USA, efter hun tre gange er udeblevet fra retten.

Det var meningen, at en 21-årig kvinde, som blandt andet er kendt fra et dansk reality-program, skulle møde op i Retten i Næstved om en uge.

Sagen er allerede blevet udskudt to gange, og nu bliver den altså udskudt igen, skriver Sjællandske.

Den 21-årige kvinde fra Slagelse er tiltalt for en stribe af svindelnumre gennem den Blå Avis. Og nu har anklagemyndigheden erkendt, at det heller ikke denne gang bliver muligt at få kvinden i retten. 

Vi mangler stadig at få forkyndt sagen for tiltalte

Mia Østergaard, anklager

For kvinden har nemlig forladt Danmark og lever angiveligt i Californien i USA. 

- Vi mangler stadig at få forkyndt sagen for tiltalte - altså være helt sikre på, at hun nu også ved, at hun skal møde op i retten, siger Mia Østergaard, der er anklager, til avisen. 

Men det er svært, da hun hverken har en adresse i Danmark eller i USA. Og til trods for at den tiltalte er meget aktiv på de sociale medier, så kan anklageren heller ikke forkynde en sag for tiltalte via dem på grund af de gældende regler. 

Så nu er Rigsadvokaten blevet spurgt om hjælp, som nu vil sende en retsanmodning til USA, hvilket betyder, at den 21-årige reality-deltager vil blive efterlyst i USA.

Vi nævner ikke identiteten på kvinden, da hun stadig er tiltalt og dermed ikke dømt for noget. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App