Det vi har sammen

Ravjagt i nattens mørke: Det er jo fantastisk

01:12

Lørdag aften var der den helt store ravjagt i Korsør. Bag arrangementet stod to rav-entusiaster, som tog deltagerne med ud i nattens mulm og mørke.

Det er få mennesker, man møder på stranden en lørdag aften i slut september.

Men faktisk går vi en tid i møde, som især Mads Mikkelsen og Jens Mariager har ventet på.

For blæst, bølger og højvande er godt, hvis man er rav-entusiaster. Og det er de to herrer. Derfor har de helt frivilligt arrangeret en ravjagt i natten mørke i Korsør. 

Her har deltagerne nemlig størst chance for at finde de gyldne klumper. 

Læs også Mads og Jens er vilde med rav: - Det er en besættelse

En smule snyd

Og fremmødet var meget tilfredsstillende for de to. 30 har meldt sig til - men hele 41 var mødt op. 

Men lidt snyd var der. For Mads Mikkelsen og Jens Mariager havde kastet rav ud, så der var garanteret fangst til de fremmødte. 

Gitte Thunbo var en af dem, der var med på jagt.

- Jeg håber da at finde noget rav ... selvfølgelig, siger hun.

Ligesom de øvrige deltagere er hun udstyret med en UV-lampe, der får ravstykkerne til at lyse op blandt sten, tang og sand. 

Og Gitte Thunbo fik da også fangst.

- Man bliver glad, når man finder rav, det er jo fantastisk, man kan gå og finde det ud i naturen, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?