Randers HK henter Niels Agesen fra NFH som træner

Niels Agesen er fra sommeren 2017 ansat som træner i håndboldklubben Randers HK på en fireårig kontrakt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Randers HK meddeler fredag, at klubben har fundet cheftræneren, der skal føre kvindehåndboldholdet videre.

Med virkning fra 1. juli 2017 tiltræder Niels Agesen i Randers HK på en fireårig kontrakt.

- Niels Agesen kommer til Randers HK fra Nykøbing Falster Håndbold, hvor han har været en nøgleperson i opstarten af Nykøbing Falsters store håndboldsatsning.

quote I Niels Agesen har vi fået en af de bedste trænere i den danske liga, som var det mål, vi gik efter i rekrutteringsprocessen

Jens Jørgen Andersen, direktør i Randers HK

- I Niels Agesen har vi fået en af de bedste trænere i den danske liga, som var det mål, vi gik efter i rekrutteringsprocessen, siger Randers-direktør Jens Jørgen Andersen til klubbens hjemmeside.

Agesen har en fortid i Holstebro

Niels Agesen har en fortid i TTH Holstebro, hvor han gennem mange år flyttede klubben fra midten af 1. division til en klub med både internationale titler og DM-medaljer.

- Niels Agesen har i TTH formået at levere resultater, selv om han ikke havde det største budget i ligaen. Opgaven i Randers HK kommer til at ligne denne, lyder det fra Randers-direktøren.

Stor respekt for klubbens fundament 

Niels Agesen glæder sig til at begynde arbejdet i Randers efter denne sæson.

Frustreret NFH-træner
Læs også
Niels Agesen: Mit håndboldhjerte bløder
Frustreret NFH-træner
Læs også
Niels Agesen: Mit håndboldhjerte bløder

- Jeg ser frem til at arbejde i fællesskab med alle i og omkring klubben, for at Randers HK kan nå nye højder, både på og udenfor banen.

- Jeg har stor respekt for klubbens fundament, og det man har opnået de sidste mange år, og jeg vil ihærdigt arbejde for at implementere mine tanker til klubbens bedste, siger Agesen.


Nyhedsoverblik