Racerkører fra Falster flytter til Milano og flirter med Ferrari

Mikkel Mac skifter dansk adresse ud med en italiensk for at styrke samarbejdet med Ferrari-teamet AF Corse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er et strategisk træk, når den danske racerkører Mikkel Mac fra Falster senere i denne måned flytter til den italienske storby Milano.

Det sker for at komme tættere på sin italienske arbejdsgiver, Ferrari-teamet AF Corse, men også for at lære sproget og den italienske kultur bedre at kende.

quote Jeg kan godt lide den italienske ånd og lidenskab

Mikkel Mac

- Jeg har arbejdet sammen med italienere, siden min sæson i Maserati World Trofeo i 2013, og mine relationer til Ferrari er naturligt styrket efter tre sæsoner med Formula Racing og AF Corse i European Le Mans Series.

- Jeg kan godt lide den italienske ånd og lidenskab, og jeg har med tiden lært en del italienske motorsportsfolk rigtig godt at kende, siger Mikkel Mac i en pressemeddelelse. 

le-mans-mikkel-mac.jpg
Læs også
Le Mans: Mikkel Mac og team kørte sig til en sjetteplads
le-mans-mikkel-mac.jpg
Læs også
Le Mans: Mikkel Mac og team kørte sig til en sjetteplads

Mikkel Mac debuterede i 24-timers-løbet Le Mans med danske Formula Racing i 2016, og han kører i år for det AF Corse-støttede team Spirit Of Racing sammen med sin portugisiske makker Miguel Ramos.

Vil tættere på sin italienske arbejdsgiver

Nu vil Mikkel Mac forsøge at komme tættere på sin italienske arbejdsgiver og styrke forbindelserne til Ferrari.

- Problemet er bare, at der er langt mellem Danmark og Italien. 

mikkel_mac.jpg
Læs også
Sejr til Mikkel Mac i Frankrig: Det var så fedt endelig at stå øverst på podiet
mikkel_mac.jpg
Læs også
Sejr til Mikkel Mac i Frankrig: Det var så fedt endelig at stå øverst på podiet

- Ved at flytte til Milano kommer jeg tæt på den daglige gang i teamet og kan nemmere deltage i møder og andre aktiviteter, som jeg ellers ville sige nej til på grund af afstanden, forklarer Mikkel Mac.

Den 24-årige racerkører arbejder som coach hos Formula Racing, ligesom han deltager i den danske Supertourisme-serie, når kalenderen tillader det


Nyhedsoverblik