Psykisk syge efterlades alene på bosted: Personalet tør ikke være der

Flere af beboerne på et døgntilbud for psykisk syge i Slagelse er så bekymrede for deres sikkerhed, at de slår alarm.

Voldelige episoder og problemer med enkelte af beboerne er årsag til, at personalet ikke tør af færdes på bostedet i Slagelse efter klokken tre om eftermiddagen.

Det skriver Dagens.dk.

Beboerne er ifølge onlineavisen alle diagnosticerede med psykiske udfordringer og bor derfor på døgn- og botilbuddet Ungekollegiet i den sydsjællandske by.

Men fraværet af professionel hjælp i store dele af døgnets timer får flere af de unge til at låse sig inde i deres lejligheder, fordi de frygter for deres liv, hvis de bevæger sig uden for døren.

 Efter klokken 15.00 låser folk sig inde, og så kan man ellers bare ligge i sengen og vente på, at det bliver næste dag, så man kan få noget hjælp, siger Anna Sandholdt Johansen

Den urolige situation på kollegiet i den nordlige del af byen har ført til, at de ansatte af 'sikkerhedsmæssige årsager' ikke færdes i døgntilbuddet fra klokken 15.00 og frem til næste morgen.

Frygter for sin sikkerhed

- Ledelsen mener, at her er for farligt for personalet at være, men hvad med vores sikkerhed, siger Anna Sandholdt Johansen til Dagens.dk.

- Efter klokken 15.00 låser folk sig inde, og så kan man ellers bare ligge i sengen og vente på, at det bliver næste dag, så man kan få noget hjælp, siger hun.

Slagelse Kommune anerkender problemet 

Kommunens psykiatrichef, Thomas Knudsen, anerkender over for Dagens.dk, at der er problemer på bostedet.

Han har tidligere udtalt sig til Sjællandske, at han ikke er tilfreds med den nuværende situation på bostedet, og at Slagelse Kommune i øjeblikket er ved at se nærmere på bemandingen og muligheder for efteruddannelse af personalet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App