Psykisk syg kvinde stak tilfældig mand med kniv

En psykisk syg kvinde er blevet anholdt, efter hun lørdag middag væltede tilfældige mennesker af deres cykler i Næstved, og endte med at stikke en med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 37-årig kvinde fra Næstved er blevet anholdt, efter hun lørdag middag overfaldt en tilfældig mand i Næstved med en kniv.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Kvinden gjorde første gang opmærksom på sig selv klokken 11.15, hvor hun skubbede en tilfældig mand af cyklen i Næstved – og derefter truede ham med en kniv.

Lider muligvis af psykisk lidelse

Kvinden havde tilsyneladende ikke noget motiv for sine handlinger. Alligevel stoppede historien ikke med truslerne.

- Det udartede sig, og kvinden fægtede vildt omkring sig med kniven. Selvom forbipasserende forsøgte at tage kniven fra hende, så nåede hun at skære den overfaldende mand i lillefingeren med kniven, siger vagtchef Kent Edvardsen til TV ØST.

Heldigvis var der tale om et overfladisk sår.

Politiet vil søndag forsøge at få kvinden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør.

- Det bliver muligvis på en psykiatrisk afdeling. Vi tror, at hun lider af en psyk8isk lidelse, siger vagtchefen.


Nyhedsoverblik