Psykiatrisygehus i stærk modvind: - Det gør ondt på os alle sammen

Den seneste tid har psykiatrisygehuset i Slagelse været i modvind efter kritik fra både patienter og Dansk Sygeplejeråd. Men det skal der rettes op på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt og trist at høre, at der er patienter, der ikke har haft en god oplevelse her. Det gør ondt på os alle sammen, der arbejder her.

Sådan lyder det fra Karen Riis-Hansen, der er psykolog på psykiatrisygehuset i Slagelse.

For på psykiatrisygehuset er de kede af den dårlige omtale, der har været på det seneste. De mener nemlig, at de giver en god behandling til psykisk syge.

- Jeg synes faktisk, vi yder ret god behandling til de patienter, vi har indlagt. Vi forsøger at gøre det så individbaseret som muligt, siger Michelle Andersen, der er sygeplejerske. 

Kritik af Slagelse Psykiatrisygehus
Læs også
Kritik: Patienter på psykiatrisygehus får beroligende medicin i stedet for terapi
Kritik af Slagelse Psykiatrisygehus
Læs også
Kritik: Patienter på psykiatrisygehus får beroligende medicin i stedet for terapi

"Jeg føler mig usynlig"

Den dårlige omtale går langt tilbage, men den seneste kritik kom i sidste uge, hvor Belinda Pedersen og hendes far fortalte, at hun ikke får den behandling, som de mener, hun skal have.

- Jeg føler mig usynlig, lød det fra Belinda Pedersen.

- Det kan godt være, vi har et fint psykiatrisygehus, der vinder præmier og skidt og lort, men det er ikke på behandlingen, sagde hendes far, Bjarne Rose Pedersen.

Samtidig var Dansk Sygeplejeråd ude og kritisere psykiatrisygehuset på grund af underbemandede afdelinger med sygeplejersker, der bryder grædende sammen.

Og dét er man også velvidende om på sygehuset.

- Det ved jeg godt. Jeg var der selv. Vi har problemer på et afsnit lige nu, siger ledende overlæge, Kristen Kistrup.

Mangel på personale

Lige nu mangler der nemlig 15-20 sygeplejersker på sygehuset, otte fuldtidsspeciallæger og en psykolog. Samtidig har der været helt unge medarbejdere, der frem for et introduktionsforløb er blevet kastet direkte ud i arbejdet.

- Det er da overhovedet ikke i orden. Det er det da ikke. Vi tager én efter én nu og finder ud af, hvordan vi kan rette op på det igen. For det er da ikke sådan, det skal være, siger Kristen Kistrup.

Psykiatrien Slagelse
Læs også
Overforbrug tvinger Psykiatrisygehuset i Slagelse til at spare otte millioner kroner i år
Psykiatrien Slagelse
Læs også
Overforbrug tvinger Psykiatrisygehuset i Slagelse til at spare otte millioner kroner i år
Se eller gense indslaget: Sygeplejersker, som bryder grædende sammen på vagt og patienter, der ikke får samtaleterapi. Psykiatrihospitalet i Slagelse er igen udsat for kritik.

Men den seneste dårlige omtale stopper ikke der. Kritikken har nemlig også gået på, at patienterne får medicin i stedet for terapi. Det er dog ikke noget, de kan genkende på psykiatrisygehuset.

Elendig arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse
Læs også
Psykiatrisygehus Slagelse i modvind: Få overblikket over sagerne
Elendig arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse
Læs også
Psykiatrisygehus Slagelse i modvind: Få overblikket over sagerne

- Vi prøver, så godt vi kan, at arbejde rigtig meget med at undgå for meget medicin. Netop med miljøterapi og afledningsstrategi og samtaler, siger Michelle Hansen.

De dårlige historier skal være fortid

Får patienterne for meget medicin, fordi der er for få medarbejdere?

- Nej, det gør de ikke, lyder det fra Kristen Kistrup.

Derfor arbejder sygehuset nu på at få den udfordrede afdeling på rette spor, så de dårlige historier kan forblive fortid.

- Jeg tænker, at vores afsnit er oppe at køre inden for ganske kort tid. Nærmeste fremtid, siger Kristen Kistrup.


Nyhedsoverblik