Det vi har sammen

Psykiatrifonden: Psykisk syge børn skal have mere hjælp

00:44

Psykiatrifonden vil arbejde for, at fremtiden bliver bedre for de børn og unge, der har det skidt.

Hos Psykiatrifonden forsøger man at imødekomme tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder, inden det udvikler sig til psykiske sygdomme.

I tirsdag aften fortalte vi på TV ØST historien om den ni-årige Gustav Fosdal Gangild, der lider angst. Det nye forskningsprojekt Mind-My-Mind, som Psykiatrifonden står bag, hjalp ham videre, og nu vil de udbrede projektet til flere kommuner.

-Vi ved, at jo tidligere man griber ind, når børn og unge oplever psykisk mistrivelse jo bedre, og jo mindre er risikoen for, at det udvikler sig til egentlige svære psykiske sygdomme, siger Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden.

Bremser psykisk sygdom

Ifølge Psykiatrifonden sætter psykisk mistrivelse hos børn og unge dem tilbage både socialt, familie- og læringsmæssigt. Derfor ønsker de at gribe ind, inden sygdommen tager fart og vil forsøge at bremse begyndelsen på noget, der kunne blive til psykisk sygdom hos børn og unge.

- Vi ved, at der i hver skoleklasse sidder cirka to børn eller unge, som har psykisk mistrivelse, og det har de på den måde, at de bliver meget indadvendte, fordi de har angst eller tristhed, eller de bliver utilpassede og udadvendte, siger Anne Lindhardt og fortsætter:

- Vi ved også, at hvis ikke det bremses, og de lærer noget om, hvordan de kan tackle det og kan komme tilbage til almindelig trivsel, almindeligt socialt liv i skolen og almindelig indlæring, så risikerer de dels og udvikle alvorlig psykisk sygdom, men de går også i stå i deres udvikling, og det er rigtig uhensigtsmæssigt, siger hun.

Dermed er det Psykiatrifondens formål at arbejde for en fremtid, som bliver bedre for børn og unge, som har det psykisk skidt.

Det nye forskningsprojekt, der hjælper børn og unge med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder er allerede afprøvet som pilotprojekt i kommuner som Vordingborg, Slagelse, Herning og Randers.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App