Professor venter afsluttende overenskomstopgør i weekenden

Højst overraskende at forligsmanden udskyder den varslede konflikt endnu en gang, siger arbejdsmarkedsforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I weekenden får den danske befolkning svar på, om vi får storkonflikt eller ej.

Det forventer professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, efter at forligsmand Mette Christensen har udsat den varslede konflikt i yderligere 14 dage.

quote Så var sidste chance altså ikke sidste chance

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

En overraskende beslutning, vurderer professoren. For det har nemlig ellers været meldt ud, at tirsdag klokken 23.59 var sidste chance for en aftale.

- Så var sidste chance altså ikke sidste chance, konstaterer Henning Jørgensen.

Ikke ensbetydende med 14 dages møder

14 dages udsættelse af konflikten er dog ikke ensbetydende med 14 dages møder ud og ind af Forligsinstitutionen, sådan som forhandlingerne har udspillet sig indtil nu.

- Jeg tror, at der kommer til at ske det, at de mødes igen fredag. Og så har forligsmanden sagt, at de skal have tandbørste og sovepose med. Det vil sige, at det er er maratonforhandlinger, siger Henning Jørgensen. 

strejke lockout
Læs også
Varslet storkonflikt udsat i 14 dage efter lange forhandlinger
strejke lockout
Læs også
Varslet storkonflikt udsat i 14 dage efter lange forhandlinger

- Det er ikke en lang række af forhandlinger. Jeg tror, at det bliver en stor, kæmpe sidste chance i næste weekend. Derfor forventer jeg, at vi i løbet af den kommende weekend får at vide, om vi får storkonflikt eller ej.

Når forligsmanden har valgt at udsætte konflikten, må det være fordi, der er kommet et tilbud på bordet efter midnat, der har overbevist hende om, at der er noget at forhandle videre om, vurderer Henning Jørgensen.


Nyhedsoverblik