Professor undrer sig over regeringens trafikudspil: - Det er lidt et mysterium for mig

11 kommuner står uden for regeringens nye trafikudspil, og det undrer en professor i transportøkonomi. Men ministeren ser det som en fordel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi frygter jo generelt, at dem, der bo her, vil få en dårligere service, end den de har i dag. Det er jo ikke, fordi vi har busser på hvert gadehjørne i forvejen, så vi frygter, det bliver endnu dårligere fremover.

Sådan lyder det fra Ole Vive (V), der er borgmester i Faxe Kommune. Det handler om regeringens nye trafikudspil, Hovedstadens Offentlige Transport (HOT). Her foreslår man at nedlægge Metroselskabet, Movia og de andre kollektive trafikselskaber og samle dem i én organisation i hovedstaden.

Læs også
Regeringens store trafikplan glemmer vores kommuner: Borgmestre undrer sig
Læs også
Regeringens store trafikplan glemmer vores kommuner: Borgmestre undrer sig

Men det betyder samtidig, at Sjælland vil blive delt i to. 11 kommuner på Sjælland, Lolland og Falster er nemlig ikke tænkt ind i samarbejdet, og det skaber bekymring blandt flere borgmestre her i regionen.

I et skriftligt svar fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) lyder det, at bekymringerne gør indtryk.

- Jeg vil meget gerne gå i dialog med de syd- og vestsjællandske kommuner om deres ønsker til organiseringen af den sjællandske kollektive transport, skriver han.

quote Jeg kan ikke se en fornuftig grund til det. Så det, jeg kan sige er, at det er lidt et mysterium for mig

Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi, DTU

Professor: - Det er lidt et mysterium for mig

Men hos professor i transportøkonomi ved DTU, Mogens Fosgerau, giver det ikke meget mening, at hele Sjælland, Lolland og Falster ikke er en del af fællesskabet.

- Jeg kan ikke se en fornuftig grund til det. Så det, jeg kan sige, er, at det er lidt et mysterium for mig, siger Mogens Fosgerau.

- Jeg har ikke forstået, hvorfor de her kommuner ikke skulle være med.

1930_REJSEKORT_OPLAEG.jpg
Læs også
Priserne på offentlig transport stiger på Sjælland
1930_REJSEKORT_OPLAEG.jpg
Læs også
Priserne på offentlig transport stiger på Sjælland

Ole Birk Olesen skriver dog, at når resten af Sjælland ikke er en del af HOT, så sker det ikke med et ønske om at svække den kollektive trafik uden for hovedstadsområdet.

- Det sker derimod ud fra en betragtning om, at man i et samlet sjællandsk trafikselskab ikke vil opnå stærk nok beskyttelse af de trafikale interesser uden for hovedstadsområdet, udtaler Ole Birk Olesen.

- Der er en forskel i karakteren og intensiteten af den kollektive trafik inden for og uden for det foreslåede HOT-område, som efter vores opfattelse gør det mest hensigtsmæssigt at have en opdeling. HOT vil i sagens natur være centreret om Hovedstaden og handle om den tværgående koordinering mellem busser, S-tog, metro og den kommende letbane. Det er nogle andre trafikale problemstillinger, der er relevante uden for Hovedstaden, og derfor vil det være til fordel for kommunerne uden for hovedstadsområdet, at de selv kan træffe de valg om den kollektive trafik, som de ønsker.

Pengene fordeles efter indbyggertal

I stedet foreslår regeringen, at pengene, som regionerne i dag bruger på regional bustrafik, vil blive fordelt til kommunerne efter indbyggertal.

- Det betyder, at de penge, som i dag prioriteres til regional bustrafik, også fremover vil være til rådighed og kunne finansiere regional bustrafik. Beslutningen om omfanget af den regionale bustrafik træffes af bestyrelsen i trafikselskabet, som vælges af de kommuner, der deltager i trafikselskabet. Til at finansiere den regionale bustrafik får trafikselskabet ret til at opkræve et bidrag fra kommunerne i trafikselskabet, skriver ministeren.

Mulig kattegatbro
Læs også
Kattegat-forbindelse skal undersøges nærmere - kan spare trafikanter for halvanden times kørsel
Mulig kattegatbro
Læs også
Kattegat-forbindelse skal undersøges nærmere - kan spare trafikanter for halvanden times kørsel

- Denne ændring kan påvirke den kommunale byrdefordeling. Som led i reformens implementering vil der derfor blive gennemført en afdækning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser efter udligning som følge af sundhedsudspillet med henblik på de nødvendige justeringer af udligningssystemet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skriver i et skriftligt svar til TV ØST, at det vil være en fordel for kommunerne at stå uden for HOT.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skriver i et skriftligt svar til TV ØST, at det vil være en fordel for kommunerne at stå uden for HOT.

Professor Mogens Fosgerau kan dog se nogle konsekvenser ved, at det ikke længere er Movia, som samler hele den offentlige trafik på Sjælland.

Hvad er det, du frygter ved det?

- At det bliver sværere at blive enige om transportydelser, der går på tværs af kommunegrænser. Det er der jo mange, der gør, siger Mogens Fosgerau.

quote Der er rigtig mange uopklarede spørgsmål, og det fortæller det her oplæg intet om

Ole Vive (V), borgmester, Faxe Kommune

- Det er jo det, man har brugt Movia til. Til at have en ramme omkring det.

Sparsomt med detaljer

I alt er 34 kommuner med i regeringens udspil, der har til formål at skabe mere sammenhæng i den offentlige transport. Det er primært kommunerne omkring København og Nordsjælland, der er blevet inkluderet, men også Stevns Kommune, som den eneste kommune fra det gamle Storstrøms- og Vestsjællands amter, er inkluderet.

For de 11 kommuner, der står udenfor, på Sjælland samt Lolland og Falster er det tiltænkt, at de skal danne deres eget selskab. Detaljerne omkring det har dog indtil videre været få, og det har skabt mange spørgsmål hos borgmestrene.

I Stevns og Faxe kommuner er det især angående Østbanen.

- Vi har jo Østbanen, der er vores lokale bane, og den deler vi med Stevns Kommune. Stevns Kommune er med i hovedstadens trafikselskab, og vi er udenfor. Hvad med ejerskabet, og hvad med driften af det hele? Der er rigtig mange uopklarede spørgsmål, og det fortæller det her oplæg intet om, siger Ole Vive.


Nyhedsoverblik