Det vi har sammen

Professor om kommunes overtagelse af private ejendomme: - Jeg forstår ikke, det skal være så indviklet

02:44

I over to år har flere husejere i Rødbyhavn levet i uvished om, hvorvidt en omfartsvej i forbindelse med Femernbælt projektet, ville ende med at deres huse skal rives ned.

Det bør ikke være så indviklet, når offentlige myndigheder vil overtage private ejendomme, mener professor.

Flere huse i Rødbyhavn står til at skulle eksproprieres til Lolland Kommune, fordi der skal ligge en omfartsvej i forbindelse med byggeriet af Femernbroen.

Når man som boligejer er tvunget til at afgive sin bolig til de offentlige myndigheder, kaldes det for ekspropriation. Det skal ske til gavn for landets øvrige borgere.

Ordet ekspropriation kan måske i sig selv lyde kompliceret. Men det bør det ikke være i praksis, mener Peter-Pagh Rasmussen, der er jurist og professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet

- Jeg forstår ikke, det skal være så indviklet. Kommunen skal træffe en beslutning, og den skal de orientere borgerne om. Hvis kommunen vil bruge det område, så skal kommunen handle, siger han.

Læs også Endelig afklaring i Rødbyhavn: Husene skal rives ned

To år er ikke lang tid

Flere husejere i Rødbyhavn har gået i mere end to år i uvished om, hvorvidt deres hus skal rives ned eller ej. Men ifølge eksperten i ekspropriationssager, er to år ikke engang så lang tid.

Hvis man bringer folk i længere tids uvished, er de fuldstændig magtesløse og kan hverken købe eller sælge

Peter Pagh-Rasmussen, jurist og professor fra det juridiske fakultet, Københavns Universitet

- To et halvt år er ikke særlig lang tid til større infrastrukturanlæg. Men hvis vi kommer op på syv-otte år, så kommer menneskerettighedsdomstolen ind. Bringer man folk i længere tids uvished, er de fuldstændig magtesløse og kan hverken købe eller sælge, siger Peter Pagh-Rasmussen.

- Vi har nogle konstruktioner, som skal beskytte, at den enkelte husejer ikke bliver fuldstændig mast af en bestyrelse eller af en forvaltning.

Læs også Lolland Kommune ventede på finansiering: Nu risikerer husejerne at skulle vente igen

Foreløbigt er der ingen sag

TV ØST har i dag kunnet fortælle om et ægtepar, der skal have deres hus revet ned, som kommunen har budt 700.000 kroner på. Det har borgerne ikke accepteret.

- De skal ikke blive enige om en pris. Hvis kommunen vil bruge det, så skal kommunen handle. Og så må kommunen vurdere, om de vil ekspropriere eller ej, siger Peter Pagh-Rasmussen.

Ekspropriation er et tvangsindgreb. Og når det er tvang, har vi nogle regler for, hvordan man udøver tvang

jurist og professor fra det juridiske fakultet, Københavns Universitet

Han mener slet ikke, man kan tale om en pris, før man har afgjort, om man vil ekspropriere.

- De kan altid fremsende et tilbud, men de kan ikke fremsende et tilbud med revolver. Det er ikke en forhandlingsøvelse, siger han.

Nu skal Lolland Kommune afgøre, om de vil ekspropriere.

- Ekspropriation er et tvangsindgreb. Og når det er tvang, har vi nogle regler for, hvordan man udøver tvang. Og de regler er, at man træffer en beslutning, når man mener, at betingelserne er opfyldte.

Man må erkende, at der er en konflikt

Lokalplanen i Lolland Kommune er under behandling og skal først være endelig vedtages, før man kan bruge den i en ekspropriationssag.

- Hvis de vil ekspropriere, må de have et grundlag. Det eneste nærliggende grundlag her er en lokalplan. Først når de betingelser er opfyldt, kan de begynde at diskutere tvang. Lige nu har man slet ikke nogen ekspropriation, siger Peter Pagh- Rasmussen.

Betingelserne for at gennemtvinge et ejerskift, er ifølge professoren, at det er nødvendigt, at kommunen ikke har andre alternativer, og kommunen har det nødvendige finansielle grundlag for at gennemføre vejen. 

Jeg mener, at man skal acceptere meget banalt, at der er en konflikt. Og der skal sørges for, at den enkelte borger bliver behandlet ordentligt

jurist og professor fra det juridiske fakultet, Københavns Universitet

Professor Peter Pagh- Rasmussen mener ikke, det er særlig smart, at myndighederne begynder at lave dialog på den måde, som det er sket i Rødbyhavn, hvor borgerne er uden for retsbeskyttelse.

- Jeg mener, at man skal acceptere meget banalt, at der er en konflikt. Og der skal sørges for, at den enkelte borger bliver behandlet ordentligt i den sag og bliver beskyttet. Men det gør de jo ikke, hvis systemet ikke virker, og man vil løse det hele, inden afgørelsen er truffet.

Læs også Husejere føler sig ladt i stikken

- Vi kan ikke give folk hjælp før der er et grundlag at handle på

Derfor skal kommunen træffe en beslutning hurtigst muligt, så borgeren ikke lever i uvished.

- Borgeren kan ikke gøre noget. Vi kan ikke give folk hjælp, før der er et grundlag at handle på. Man laver en parallelforskydning af magt her, siger Peter Pagh- Rasmussen.

Han mener, at systemet med ekspropriering er effektivt, og at der er en sikker beskyttelse af borgeren. Ekspropriationsprocessen skal sørge for, at borgerne bliver beskyttet.

- Hvis kommunerne omgår den beskyttelse ved at tilbyde dem at betale, så er borgerne svagere stillet, end hvis man kører processen. For hvis kommunen beslutter, at de vil lægge en vej, hvor der er en ejendom, er der en konflikt mellem, at borgeren vil blive boende, og at kommunen vil anlægge en vej, sige Peter Pagh- Rasmussen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App