Nyheder fra din hverdag

Professor om gyldne håndtryk for millioner: Den hellige forargelse skal dæmpes

Professor Kurt Klaudi Klausen mener ikke, at de gyldne håndtryk i kommunerne er alarmerende. Foto: Kurt Klaudi Klausen

Professor Kurt Klaudi Klausen mener, at kritikken er ude på et overdrev på trods af gyldne håndtryk i millionklassen i kommunerne.

Gyldne håndtryk i kommunerne vækker forargelse. 

I syv kommuner her i regionen løber håndtrykkene siden sidste kommunalvalg op i godt 25 millioner kroner. Det viser en aktindsigt, TV 2 har foretaget blandt landets 98 kommuner og fem regioner. 

Men professor ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, maner til besindighed. 

- Man skal ikke overreagere på de tilsyneladende meget store tal, siger han til TV ØST. 

Det er jo en del af en forhandling af en overenskomst

Kurt Klaudi Klausen, professor, SDU

Kurt Klaudi Klausen påpeger, at kommunale topchefer har et ansvar. Et stort ansvar. Og det er typisk større, end i mange private virksomheder. 

- Og det forhold, at man giver dem bonusser og gyldne håndtryk, hvis de bliver afskediget i utide, det er jo en del af en forhandling af en overenskomst. Og den finder man på alle niveauer, som skal sættes i forhold til, hvad det er for en aflønning, der er tale om, siger Kurt Klaudi Klausen.

- Det er her ikke noget, jeg synes, er alarmerende. 

Gyldent håndtryk i sparetider

Ser man på Slagelse Kommune, så har de givet gyldne håndtryk for 6.304.996 kroner. 

- Det er, når man sammenligner med besparelser, som man skal lave på andre poster i det kommunale, at det skriger til himlen. Men sådan er det altså bare. Det er så at sige spillets regler, lyder det fra Kurt Klaudi Klausen. 

Læs også Kommunerne giver gyldne håndtryk for millioner

Ja, man kan jo godt undre sig, når man hører, at Slagelse og Holbæk for eksempel lige har hævet skatterne, og om Slagelse, der får penge fra puljen til vanskeligt stillede kommuner?

- Det er ude af proportioner at sammenligne på den måde. En kommune har typisk et budget, der ligger mellem tre og seks milliarder kroner, og det aflønner man sine topchefer ud fra – hvad det er for et medarbejdermæssigt og økonomisk ansvar, de har, siger Kurt Klaudi Klausen. 

- Det inkluderer også, at bliver man afskediget i utide, så er der en fratrædelsesgodtgørelse. Det er simpelthen en del af overenskomsten. Og hvis man synes, den er for høj, så må man lave nogle andre aftaler, når man ansætter dem. Det er jo et forhandlet resultat.

Dæmp den hellige forargelse

Så jeg synes altså, at den hellige forargelse skal dæmpes en smule

Kurt Klaudi Klausen, professor, SDU

Men der er vel også forskel på, når der er tale om en kommune, og når det er en privat virksomhed? 

- Selvfølgelig skal man økonomisere, når det er betroede midler – altså offentlige midler. Og man skal også kunne begrunde, hvorfor det er, man har bestemte poster. Men som jeg ser det, så er vi ude i et voldsomt overdrev, og man kan ikke bruge de argumenter, der knytter sig til, hvorvidt de kan få ansættelse umiddelbart efter. En fritstillelse knytter sig til en forhandling, som man har haft up front. Og det gælder uanset hvilken post, man har haft, siger Kurt Klaudi Klausen.

Ifølge professoren skal man derfor diskutere overenskomsten, hvis man vil ændre noget.

- Man skal altid spørge sig selv, om der er tale om en fair aflønning og nogle fair fratrædelsesrammer. Selvfølgelig skal man det. Men jeg vil sige, at vi først for nyligt har set, at offentlige topchefer begynder at komme i nærheden af, hvad man tjener i en privat virksomhed, hvis man sammenligner med, hvilket ansvar man har, siger han.

- Så jeg synes altså, at den hellige forargelse skal dæmpes en smule.

Tip os Har du et godt tip?