Det vi har sammen

Professor i samfundsvidenskab: Jeg tror ikke på, det ender i en storkonflikt

Foto: TV ØST

En storkonflikt er usandsynlig, selvom der er udsendt strejkevarsel. Det forklarer en professor i samfundsvidenskab.

Strejkevarsel. Lockout. Storkonflikt.

Det er ordene, der er lydt meget den seneste tid, efter overenskomstforhandlingerne mellem staten og de offentlig ansatte brød sammen.

Grundlæggende set, så tror jeg ikke på, der er stor sandsynlighed for, det ender i en storkonflikt

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, RUC

Flere fagforeninger har udsendt strejkevarsel. Det betyder, at cirka 80.000 offentligt ansatte er udtaget til konflikt fordelt over alle landets kommuner på tværs af fagområder – i både kommuner, regioner og i staten.

Staten - altså arbejdsgivernes modsvar på en strejke kan blive en lockout, hvor arbejdsgiverne udelukker medarbejderne fra deres arbejdspladser og dermed presser dem økonomisk. 

Det er blandt andet uenighed om betalt frokostpause, der er kommet mellem parterne.

Presser også Folketinget

Professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Bent Greve forklarer:

- Det handler selvfølgelig dels om lønnens størrelse. Det handler også om, hvornår man skal have de lønstigninger, og så handler det om det, som var lærernes arbejdstidskonflikt i 2013, at få noget af det ind i overenskomsten på den ene eller den anden måde. Og så handler det om, på det statslige område, om betalt eller ikke betalt frokostpause, siger han og summerer op:

- Det vil sige, vi har på den ene side det helt klassiske med løn og på den anden side det meget principielle om, hvad er en del af overenskomsten, og hvad ligger udenfor overenskomsten, siger Bent Greve.

Hvad er lockout?

Et kollektivt kampskridt fra arbejdsgiverside som led i en arbejdskonflikt; et modtræk til en strejke. Ved en lockout udelukkes de ansatte fra at arbejde og berøves dermed arbejdsindkomst, indtil parterne enes om en løsning på en opstået konflikt.
Kilde: Den Store Danske

Arbejdsgiverne spiller ud med et lockout-varsel. Det gør de for at lægge pres på flere steder, forklarer professoren:

- Hvis der kommer stor lockout, så vil samfundet blive så ramt af denne her konflikt, at Folketinget næsten er nødt til at gribe ind relativt hurtigt efter konflikten bryder ud. Så på den ene side presser de lønmødtagerne ved at lave en stor lockout. Og på den anden side, så presser de i virkeligheden Folketinget til at gribe ind, lyder det fra Bent Greve.

Vil genere mange mennesker

Men om vi skal regne med en storkonflikt, hvor børnehaver lukker og alt lige fra togdrift til p-kontrol og ældrepleje rammes af en konflikt, det tror Bent Greve ikke på.

- Grundlæggende set, så tror jeg ikke på, der er stor sandsynlighed for, det ender i en storkonflikt, siger han og uddyber:

Læs også Sådan kan en storkonflikt ramme dig

- Det tror jeg ikke, fordi begge parter har interesse i at vise, at de kan finde en aftale og de kan komme på plads med det. Når man udtager strejkevarsler og eventuel lockout også, så er det fordi, det er de våben man har jævnfør den danske model til at presse den anden part til at prøve at finde en løsning, siger han.

For en storkonflikt kan skabe stor irritation i hele samfundet, og det er incitament nok til en løsning, mener han: 

- Begge parter ved jo godt, at hvis de generer ret mange mennesker, ret mange borgere, så bliver der en irritation over det, og derfor tror jeg faktisk, det ender med, på trods af de vanskeligheder, jeg også godt kan se foran mig, at der bliver en aftale inden vi når frem til målstregen, siger Bent Greve.

Læs også Lærere og pædagoger udsender massivt strejkevarsel

 

Tip os Har du et godt tip?