Professor: Forældreflugt fra folkeskolen skaber et B-hold

Billede fra 4.C på Holbæk By Skole afdeling Bjergmarken, hvor de er 28 elever i klassen.

Svage elever og børn af forældre uden mulighed for at engagere sig i det lokale foreningsliv er taberne, når flere forældre fravælger folkeskolen.

Når mere end hver tredje elev i eksempelvis Lolland og Ringsted Kommune fravælger folkeskolen til fordel for fri- eller privatskoler, så er det et udtryk for en bekymrende tendens.

Det siger professor ved Center for landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, Gunnar Lind Haase Svendsen, til TV ØST. Han har forsket indgående i lokale samfund, skolelukninger og oprettelsen af friskoler.

Baggrunden er, at Danmarks Statistik har offentliggjort tal, der viser, at en stadig større gruppe forældre helt fravælger folkeskolen, og i stedet sender deres børn i 0. klasse i et regi udenfor folkeskolen.

- Der er en stor bevægelse hen imod friskolerne. Antallet af friskoler er steget med 25 procent de seneste ti år, og når den lokale skole lukker, så er der rigtig mange forældre, der vælger at oprette en friskole i stedet, siger professoren.

Det rejser en frygt for, at der kommet er A-hold og et B-hold blandt skolerne i Danmark – hvor B-holdet er folkeskolen.

Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved Center for landdistriktsforskning på SDU

Han peger på, at det typisk er de lidt stærkere forældre, der vælger en fri- eller privatskole.

- Især friskolerne kræver et meget stort forældreengangement. Lige fra hjælp til praktiske opgaver som rengøring og involvering i skolens liv. Og det er klart, at det rejser en frygt for, at der kommet er A-hold og et B-hold blandt skolerne i Danmark – hvor B-holdet er folkeskolen, siger han til TV ØST.

Han peger på, at eksempelvis forældre uden meget overskud kan blive tabt i den proces.

Eneste måde at redde et lokalområde på

For mange lokalsamfund er den eneste mulighed, når den lokale skoler lukker, at oprette en friskole eller en privatskole i stedet.

- Hvis man vil holde liv i byen, så er der næsten ikke andre muligheder end at oprette en friskole. Og hvis der er kræfter nok, så kan det også blive en skole med stor fremdrift og noget, der virkelig er med til at tiltrække folk til byen. Det har jeg selv lavet forskning, der dokumenterer. Men det er klart, at det kræver et endog meget stort engagement og en vedvarende indsats fra forældrene, hvis man skal holde sådan en skole oppe, siger Gunnar Lind Haase Svendsen. 

Læs også Forældre efter flugt fra folkeskolen: Kommunerne svigter skolerne

Han understreger da også, at netop de mange fri- og privatskoler rammer den mulighedslighed, som vi er så stolte af i Danmark.

- I Danmark er vi stolte af, at alle børn i virkeligheden har fuldstændig lige muligheder for at gøre det godt i livet. Men det er klart, at en opsplitning i ressourcestærke elever på fri- eller privatskolerne og mindre ressourcestærke elever i folkeskolen kan være med til at forrykke dette billede, siger han.

Lokalsamfund dør uden deres skole

Gunnar Lind Haase Svendsen har forsket i, hvordan skolelukninger og sammenlægning af skoler påvirker lokale samfund. Og hans konklusion er klar.

- Hvis man lægger to lokale skoler sammen i det ene hjørne af skoledistriktet, så er det også med til at dræne skolen for liv. Forældrene gider ikke køre til et andet sted for at deltage i skolens liv. Det betyder, at forældrene fra den ene skole i løbet af nogle år vil forsvinde fra skolens liv. De vil forsvinde fra skolebestyrelsen og vil ikke være en aktiv del af skolens liv i nær samme grad, som da de havde deres egen skole, fortæller han.

Danmark skal arbejde med sine processer

At små bysamfunds skæbne bliver præget af skolelukninger er ikke kun en dansk tendens. Det er et mønster, man ser i en lang række vestlige lande, hvor mindre skoler er blevet lukket, siger professoren.

- Der er forsket rigtig meget i udlandet om dette. Og i eksempelvis Canada har det ført til, at der er blevet indført nationale guidelines for, hvordan man skal håndtere skolelukninger og sørge for, at alle bliver behandlet ordentligt, fortæller han.

Læs også Forældre vælger folkeskolen fra: Se, hvordan det ser ud i din kommune

Gunnar Lind Haase Svendsen mener, at der i Danmark er en tendens til lidt uklare eller mudrede processer, hvor forældrenes holdninger og ikke mindst argumenter i forbindelse med en proces omkring skolelukninger eller omlægning af skoler bliver fejet til side og bliver beskyldt for at være følelsesprægede. Men det er sjældent virkeligheden, mener han.

- De steder, som jeg har analyseret, er det ikke tilfældet. Der er masser af fornuft og realisme i de høringssvar, der indkommer. Men det er sjældent, de reelt får lov til at præge beslutningerne - og det er synd, for på den måde skubber man både borgerne væk og mister de konstruktive ideer, der også også er en del af disse forslag. Nogle steder er der en tendens til, at det kommer til at minde om en skueproces. Men min forskning tyder på, at der faktisk oftest er både stor praktisk forståelse og en høj realitetssans i forældrenes forslag. Men det bliver oftest fejet til side af politikerne, der nok allerede har aftalt de nærmere spilleregler i processen, siger han.

Han opfordrer derfor til at gøre beslutninger om fremtidig skolestruktur mere åbne, så alle kan inddrages i beslutningen. 

- Det er den eneste måde, som man kan sikre en stor opbakning bag folkeskolen på. Ingen forældre vil være til grin - men er man en del af processen, så er man også klar til at acceptere langt mere, end hvis man ikke er, siger han.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App