Prisen på stadionlys i Næstved er fordoblet

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En stor prisstigning for stadionlys på Næstved Stadion er kommet som et chok for politikerne.

Det kan koste flere millioner kroner, hvis Næstved Boldklub i landets næstbedste fodboldrække skal mænge sig med de helt store klubber i Danmark.

Det skriver Sjællandske.

Det gamle stadionlys på Næstved Stadion, hvor den lokale fodboldklub har hjemmeabe, skal udskiftes, og det risikerer at blive langt dyrere end ventet. Første gang sagen landede på lokalpolitikernes bord, lagde man ud med en pris på 3,8 millioner kroner for en forbedret udgave af belysning på Næstved Stadion.

I september sidste år steg til det beløb til 4,5 millioner kroner, og nu er det på et budgetseminar i Næstved Kommune kommet frem, at prisen nærmere er på otte millioner kroner.

Prisstigningerne skyldes efter sigende, at DBU har indført nye regler for lyssætningen på stadions, der spiller i 1. divisionshold, fordi man vil forbedre forholdene for tv-seerne.

Kan komme i drift senere i år

Formanden for Kultur- og Demokratiudvalget i Næstved Kommune, Linda Frederiksen (S), kalder det dødærgerligt, og Githa Nelander fra Dansk Folkeparti betegner det som bombe.

- Hvis man vil have et 1. divisionshold, der kan spille på hjemmebane, bliver man nødt til det, siger Linda Frederiksen til avisen.

Udvalgsformanden håber ifølge Sjællandske, at det nye lysanlæg kommer i drift allerede i år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App