Pressede kommuner må droppe klimatiltag

Bilister på Lyngbymotorvejen nord for København måtte søndag søge tilflugt på midterrabatten, fordi vejen endnu engang var blevet oversvømmet.

Også i Esbjerg kæmpede de med vandmængderne, der fulgte efter lokale skybrud. 

Desværre er det næppe sidste gang, at danskerne vil stå i vand til knæene efter voldsomme vejrforhold. 

Klimaet ændrer sig nemlig så hurtigt i øjeblikket, at kommunerne ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito har svært ved at følge med.

Samtidig betyder nye regler for, hvem der skal betale regningen, at mange projekter ifølge både kommuner og vandselskaber er sat i stå, skriver Jyllands-Posten.

Regelændring presser kommuner

De seneste år har kommuner og spildevandsselskaber brugt milliarder på at bygge regnvandsbassiner, afløbskanaler og højere diger.

Men en regelændring fra 1. januar 2016 har betydet, at kommunerne nu skal hente 25 procent af pengene i kommunekassen. 

Indtil da var det spildevandsselskaberne og dermed forbrugerne, der betalte for det hele, forklarer seniorforsker ved Landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet Dorthe Hedensted Lund.

De nye regler har derfor vakt bekymring ude i kommunerne, siger hun.

- Udgiften til klimatilpasning skal nu konkurrere med andre udgifter til ældrepleje og skoler på de kommunale budgetter, hvor det tidligere var en økonomisk byrde, spildevandsforsyningerne kunne løfte alene.

Kan gå langsommere med klimatilpasning

Konsekvensen af de nye regler kan være, at det vil gå langsommere med at få implementeret klimatilpasningsplaner i kommunerne. Det gælder især de kommuner, der er ramt af økonomisk smalhals.

- Og så kan det formentlig også ramme hårdt i de kommuner, hvor man indtil videre er gået fri for voldsomme vejrhændelser, og hvor klimatilpasning derfor ikke er så højt på dagsordenen endnu. I de kommuner vil der nok være en tendens til at sætte tempoet lidt ned, siger Dorthe Hedensted Lund til Ritzau. 

Mange klimaprojekter står til at blive tre-fire gange så dyre eller helt aflyst, vurderer Jørn Pedersen (V), som er formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.

Det skyldes, at man i stedet for billige løsninger over jorden vil vælge dyre løsninger under jorden, hvor vandselskaberne fortsat skal betale det hele, siger Dansk Folkepartis klimaordfører, Mikkel Dencker.

- Det kan godt være, borgerne mener, at det er mere akut at bruge penge på at bygge en ny børnehave. Hvis der er lange ventelister til børnehaver i en kommune. Det er forståeligt, at det ikke falder ud til klimasikringens fordel, siger han.

Er næsten gået i stå

Hos vandselskabernes organisation Danva er direktør Carl Emil Larsen af samme opfattelse:

- Det er dokumenteret, at projekter under jorden koster op til fire gange så meget som over jorden. Men fordi kommunerne skal prioritere - og derfor ikke kan betale de 25 procent - er det hele næsten gået i stå, siger han til avisen.

Det har tirsdag morgen ikke været muligt at få en kommentar fra klima- og miljøminister Lars Christian Lilleholt (V).